En 62-årig mand fra Fredericia lod i nat nøglen sidde i tændingen, da han havde fri for arbejde og ville handle hos Shell på Vejlevej. Mens manden er inde på Shell-stationen, er der to personer, som stjæler bilen. Det skete klokken 04.42

– Lidt senere – klokken 05.02 – finder en patruljevogn bilen, hvor den er forulykket på Prangervej / Søndermarksvej. Den er kørt ind i et læhegn og holder i en have. Der er intet spor af de to biltyve, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Den 62-årige mand har nok et forklaringsproblem overfor sin søn, da det var hans bil, som han havde lånt ud til sin far.