Regeringens ønske om at øge antallet af uddannelsesmuligheder i landområderne kan paradoksalt nok ende med, at færre unge søger en uddannelse i de små byer. For skolerne kan blive for små til, at de unge vil gå der, mener SMVdanmark, der i en ny analyse peger på, at de små byer uden ungdomsuddannelse maksimalt ligger 27 km. fra en allerede eksisterende erhvervsuddannelse.

Ifølge regeringens nyeste uddannelsesudspil ”Tættere på II” skal alle danske byer med mindst 10.000 indbyggere kunne tilbyde mindst én ungdomsuddannelse, dvs. en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, hvor man kan blive faglært. Det er der på nuværende tidspunkt 15 byer, der ikke gør, og her vil regeringen opføre nye uddannelsessteder. 

Men Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, er bekymret for, at planerne vil føre til, at uddannelsesmiljøerne i de tilstødende byer bliver ringere, og færre dermed vil søge dem. 

– Vi deler regeringens ambition om at sikre uddannelser i hele landet. Vi ved, det har betydning for de unges valg. Men vi kigger ind i en tid, hvor der kommer færre unge til landområderne, og allerede nu kæmper flere erhvervsskoler med lav søgning og meget små hold. Derfor skal vi ikke sprede eleverne mere ud, for det vil gøre det sværere at skabe de gode, attraktive ungdomsmiljøer med en stærk fællesskabsfølelse på skolerne. Så i stedt for at smøre smørret tyndere ud på brødet, bør vi tværtimod styrke de allerede eksisterende uddannelser og gøre dem endnu mere levedygtige, siger han.  

Han henviser til en ny analyse fra SMVdanmark, der blandt andet viser, at de 15 byer uden ungdomsuddannelser har en erhvervsskole inden for maksimalt 27 km., og at det tager mellem 28 og 45 minutter med bus at komme til en erhvervsuddannelse. 

– Det er rigtig dyrt at opbygge helt nye uddannelsessteder, så det vil være en billigere og bedre løsning at gøre det nemmere at transportere sig fra de byer, der ikke har en ungdomsuddannelse til de byer, der har. Fx via dedikerede busruter direkte til uddannelsesinstitutionen. En anden måde er at bygge attraktive skolehjem, så elever kan bo på skoleområdet, ligesom dét der er i støbeskeen i Herning, siger han. 

Det fremgår ikke af regeringens udspil, om det skal være gymnasie- eller erhvervsuddannelser, eller begge dele, der skal oprettes i de nævnte 15 byer. Hvis regeringen fastholder planerne om mindst én ungdomsuddannelse i de 15 byer, mener Kasper Munk Rasmussen, det fortrinsvis bør være erhvervsuddannelser. 

– Alle prognoser peger på, at vi får massiv mangel på faglærte i fremtiden.  Derfor bør vi styrke erhvervsuddannelserne, siger han. 

Læs hele analysen her. 

Skriv en kommentar