Antallet af børn, der lever i de farligste konfliktområder i verden, er steget markant på bare ét år, viser ny rapport fra Red Barnet. Rapporten peger også på, at flere børn risikerer at blive rekrutteret til væbnet konflikt.

Næsten 200 millioner børn lever i verdens mest dødbringende konfliktzoner.

Det viser Red Barnets nye rapport ”Stop the War on Children: A Crisis of Recruitment”, som har undersøgt forholdene for børn i krige og konflikter verden over.

Antallet af børn, der lever i højkonfliktområder, er steget med næsten 20 procent fra 162 millioner børn i 2019 til 193 millioner børn i 2020.

Tallet er blandt andet steget kraftigt på grund af eskalerende vold i Mozambique samt konflikterne i Afghanistan, DR Congo, Nigeria og Yemen. Disse lande mærker i forvejen klimaforandringernes værste konsekvenser og kæmper med livstruende sultkriser.

– Det er forfærdeligt, at på trods af coronakrisen og FN’s opfordring til en global våbenhvile er flere børn fanget i de mest dødbringende konfliktzoner. Her er de i stor risiko for at blive såret, rekrutteret eller dræbt, og de står allerede over for flere tørker, oversvømmelser og sult, siger Kristine Mærkedahl Jensen, international souschef i Red Barnet.

– Millioner af børn har ikke kendt til andet end krig, og det har enorme konsekvenser for deres mentale sundhed, evne til at gå i skole eller adgang til livreddende lægehjælp og behandling. Det er en skamplet på det internationale samfund og kan ikke blive ved med at fortsætte. De ansvarlig for disse grove krænkelser mod børn er nødt til at blive stillet til ansvar, tilføjer hun.

Børn risikerer rekruttering

Red Barnets nye rapport viser også, at 337 millioner børn bor i nærheden (under 50 kilometer) af en ​​aktiv konflikt med en væbnet gruppe eller styrke, der har rekrutteret børn. Det efterlader dem i risiko for at blive rekrutteret. Tallet er tre gange højere end i 1990.

Ifølge rapporten har Afghanistan, Syrien, Yemen, Filippinerne og Irak den højeste procentdel af børn, der bor i nærheden af en væbnet gruppe eller styrke, der har rekrutteret børn.

Fattigdom og manglende adgang til skolegang – som er blevet forværret under coronakrisen – er blandt årsagerne til, at børn er mere sårbare over for rekruttering til væbnet konflikt. Børnene kan f.eks. blive tvunget til at gribe til våben ved frontlinjen eller til at bemande kontrolposter.

Børn, der bliver rekrutteret, er i større risiko for blandt andet handikap, kronisk psykisk eller fysisk sygdom, PTSD, seksuel vold og død.