Med fuld gang i efterårsferien havde Museerne i Fredericia lørdag gjort klar til åbningen af deres nye udstilling, der tager fat i den store slag om Fredericia.

Det var en meget stolt og glad leder af Museerne i Fredericia, Karsten Merrald Sørensen, der sammen med byrådsmedlemmerne Christian Jørgensen (V) og Anette Hyre Jensen (A) åbnede en udstilling, der er blevet arbejdet rigtig hårdt på blandt museumsfolkenene i Fredericia.

»Jeg synes at det er blevet rigtig flot, så nu skal vi jo gerne have at der kommer en masse mennesker og besøger udstillingen«, sagde Karsten Merrald Sørensen. Udstillingen følger også individuelle aktører under slaget om Fredericia, og der er mange overraskende og sjove vinkler, man kan hente en god fortælling med sig hjem fra.

Museet er klar til gæster (Foto: AVISEN)

Christian Jørgensen var også meget begejstret for lanceringen af den nye udstilling, som han fik lov til at indvie:

»Fredericia har en unik historie, og det at vi kan fremvise den på en så indbydende og interessant måde, er en kæmpestor gevinst for byen«, sagde han.

Nu med statister (Foto: AVISEN)

På udstillingen kommer man også ind på konsekvenserne for borgerne, der måtte lide under krigen. Det nye udstillingslokale med fokus på 6. juli slaget er Nørremarksladen på Bymuseet, der i de seneste måneder er blevet renoveret og ombygget. Museets gæster har muligheden for både at se, høre og opleve historien om slaget i 1849. Der er nye plancher, lydfortællinger, en selfievæg og et soldatertelt, så børnene kan opleve livet som soldat anno 1849.

En tur tilbage i tiden (Foto: AVISEN)

Udstillingen kan fremadrettet ses i museets åbningstid torsdag-søndag kl. 12-16. I skolernes efterårsferie er der dog åbent alle dage. Der er gratis adgang. ■

Spændende opsætning og fortælling (Foto: AVISEN)
Christian Jørgensen var glad for at åbne udstillingen (Foto: AVISEN)

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer