I et nyt sundhedscenter i Vejle, er det muligt at få en hurtig PCR-test med svar indenfor 1-3 timer. Centeret tilbyder også influenzavaccine og andre sundhedsydelser fremover.
Med de eksploderende smittetal, julen om hjørnet og det store pres på det offentlige PCR-testsystem, er muligheden at få en hurtig PCR-test mod betaling i Copenhagen Medicals nye Sundhedscenter ved Vejle Stadion et godt tilbud for borgere og virksomheder i området.
Der kan bookes en PCR-test eller man kan tage chancen og bare møde op. Som udgangspunkt kommer svaret på PCR-testen indenfor 24 timer, og ønsker du svar endnu hurtigere, er der mulighed at få svar på helt ned til 1-3 timer. Testsvaret kommer på en sms, med et link et digitalt testcertifikat, som kan bruges med det samme. Testens svar bliver selvfølgelig også sendt til både coronapas og Min Sundhed.
Det er virksomheden Copenhagen Medical, der åbner sundhedscenteret. Virksomheden er i forvejen en stor spiller på markedet i Region Hovedstaden, når det kommer til at supplere det offentlige sundhedsvæsen med borgernære løsninger. Åbningen af sundhedscentrer Vejle åbner virksomheden sit første af flere sundhedscentre i Jylland, og snart følger Århus, Aalborg og Odense på Fyn.
– Jeg er glad for, at vi nu kan give borgere og virksomheder i trekantsområdet den service og tilgængelighed vi i Copenhagen Medical lægger så meget vægt på. Åbningen af vores nye sundhedscenter i Vejle, er et meget vigtig skridt mod at blive en landsdækkende leverandør af en række sundhedsydelser, hvor tilgængelighed og fleksibilitet for borgerne er i højsædet, siger Jeppe Handwerk, direktør i Copenhagen Medical A/S.
Udover PCR-test, så er der i testcenteret lige nu også mulighed at blive vaccineret mod influenza. Planen er snarest at udvide med en bred vifte af sundhedsydelser til både borgere og virksomheder.
Sundhedscenteret ligger let tilgængeligt ved Vejle Stadion og er åbent ugens alle dage. Sundhedscenteret tilbyder også udkørende services til virksomheder, institutioner og lignende. Fokus er at kunne hjælpe der hvor der er brug for det, når der er brug for det.
Søger lokale sundhedsfaglige kolleger
– Vi starter med PCR-test og influenzavaccinering, men det er kun begyndelsen på en række af de sundhedsfaglige ydelser vi indenfor kort tid vil levere. Derfor søger vi også flere kolleger indenfor det sundhedsfaglige område, fortæller Jeppe Handwerk, og fortsætter:
– Folk der har en sundhedsfaglig baggrund og lyst til at arbejde i en nytænkende, digitalt baseret privat virksomhed, hvor høj faglighed og borgerservice er i højsædet skal være meget velkomne og jeg håber de vil sende os en ansøgning.
Fakta om Copenhagen Medicals sundhedscenter i Vejle
- Adresse: Roms Hule 8., 4.sal (ved Vejle stadion)
- To timers gratis parkering, elevator og nem adgang til 4. sal
- Tæt ved E45-motorvejen – 5 min fra afkørsel Vejle N
- Åbningstider: hverdage 9-19 (sidste tidsbestilling 18:40), weekenden 10-16 (sidste tidsbestilling 15:40)
- Øvrige oplysninger om åbningstider, priser, tidsbestilling etc. på cphmed.com/sundhedscenter/vejle
- Mere information om de ledige stillinger hos Copenhagen Medical A/S’ Sundhedscenter i Vejle findes her.