Dialekter og bandeord, børnesnak og gammeldansk, ghettosprog og gadeslang. I Danmark har vi på en gang ét fælles sprog og 117 måder at snakke på.

Fredericia Bibliotek er den 29. marts værter for et online foredrag med sporgforskeren Michael Ejstrup, der blandt andet er kendt som ekspert på P4 og Aftenshowet. Han står desuden bag projektet  ’Som man siger’, der kaster lys over vores mangfoldige sproglige identiteter.

Sprogglæde og oneman-show

Michael vil have os til at genfinde begejstringen for det vi siger, og kaster sig ud i et brag af et oneman-sprogshow, der med lyd, billeder og stemmer fra danmarkskortet vil guide dig rundt i alle talesprogets kringelkroge.

Arrangementet finder sted d. 29. marts kl. 19. Når du køber billet vil du inden foredragets start modtage et link til Google Meet, hvor foredraget finder sted.

Læs mere på Fredericia Biblioteks hjemmeside eller sommansiger.nu.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer