I 1800-tallet går vores nation fra at være en stormagt til det lille land, vi kender i dag. I 1814 mister vi Norge, og i 1864 taber vi hertugdømmerne Holsten og Slesvig. Nederlagene får eliten til at kaste opmærksomheden på landsdelen i mellem de to tabte landområder – Jylland.

“Sat på spidsen kan man sige, at der indtil 1800-tallet er en stor del af den københavnske elite, som ikke regner Jylland for noget som helst. Det er nærmest Danmarks svar på Sibirien. Der er øde, der er intet, der gror, og de mennesker, der bor der, taler et mærkeligt sprog. Men efter 1814, og i endnu højere grad efter 1864, begynder eliten virkelig at få interesse for Jylland” fortæller vært på ‘Opdagelsen af Jylland’, Cecilie Nielsen.

Der bliver på alle måde sat skub i udviklingen i Jylland, og processen får stor betydning for hele landet. Der skal både bygges nye havne, landbrugsjord skal tages i brug, fattige arbejdere har brug for hjælp, og der skal ryddes op i den massive korruption.

Jylland rundt i rød Kadett
Meget af det, der foregår i Jylland i 1800-tallet har stor betydning for vores samfund i dag. Men hvad betyder tabene i 1814 og i 1864 egentlig for almindelige mennesker i 1800-tallet? Og hvordan kan de have betydning for os i dag?

De spørgsmål forsøger Cecilie Nielsen, at finde svar på i DR K’s nye historiske serie ‘Opdagelsen af Jylland’, der handler om konsekvenserne af de store politiske begivenheder i 1800-tallet. Og der bliver masser af jysk sommerstemning, når den unge historiker og vært kører den smukke del af Danmark tyndt i sin gamle røde Opel Kadett for at opleve de mest centrale steder i nogle af 1800-tallets mindre kendte historier.

“Med ‘Opdagelsen af Jylland’ ønsker vi at fortælle om nogle af de konsekvenser og resultater, der kom ud af at miste Norge og Slesvig, og ikke mindst hvad 1800-tallet egentlig betyder for os i dag. I den fortælling spiller Jylland en ikke så lille rolle,” siger Flemming Hedegaard, kanalredaktør på DR K

I bestræbelserne på at fortælle om de mange centrale begivenheder besøger Cecilie Nielsen en lang række mennesker. Det er både fagfolk, med styr på den historiske fakta, men også modeljernbane-entusiaster, en ældre italiensk restauratør, en tysk tjener, en englænder, der har et Bed and Breakfast, et par brugsuddelere, en hel flok sæler, et slagteri – og muligvis også en automekaniker eller to.
(Foto: DR )