Perhaps-salen på Fredericia Bibliotek var fyldt op mandag aften, da skuespilleren, tv-værten og journalisten Pelle Hvenegaard holdt foredrag om hans personlige oplevelser med ikke at kunne få børn. En oplevelse der senere fik ham og hans kone til at gå adoptionsvejen.

Egentlig ville han bare gerne være en kendt skuespiller, da han var dreng. Som ung skuespiller nåede han ud til et kæmpestort publikum i Bille Augusts film ”Pelle Erobreren” i 1980’erne. Han levede livet, fik en journalistuddannelse og kom senere til at producere tv og være vært på flere tv-programmer. Men der manglende noget, og det noget handlede aftenen lige ved side af Fredericia Teater om.

Pelle Hvenegaards foredrag tog udgangspunkt i hans bog ”Kære Zoe Ukhona” der både har skabt debat og opmærksomhed rundt omkring i landet. Stemningen blandt publikum var intens. Det er både et meget privat og samtidig følsomt emne, Hvenegaard rejser rundt og beretter om. Fredericia Avisen fik et interview med ham om hans oplevelser i den forbindelse.

Hvordan er det for dig at køre rundt i landet og møde folk med så privat et emne?

”Det synes jeg er mere end okay. Det påvirker mig stadigvæk at tale om det, selvom jeg har skrevet en hel bog om det og holdt foredrag en del gange. Men jeg bliver altid berørt fordi det går tæt på”.

Hvenegaard fortæller at han kan mærke, det rører ved noget i publikum. Samtidig har han efter foredragene oplevet at folk kommer hen til ham og snakker eller senere skriver til ham, fordi det betyder meget for dem.

”Grunden til at vi udgav bogen var, at vi nok selv havde savnet noget lignende”, siger han.

Bogen er egentlig skrevet til Hvenegaards datter, men han mener der er et behov for, at der bliver talt om problemerne med barnløshed og adoption.

En meget privat sag om barnsløshed (Foto: Isabell Berg)

Hvorfor tror du at det rører så meget ved folks følelser, det med ikke at kunne få børn?

“For mit vedkommende identificerede jeg det med at få børn – som værende der – hvor min største kærlighed og lykke ligger, og det har jeg fået bekræftet med min datter. Jeg var skræmmende bevidst om det, nærmest i 10 år før jeg blev far. Livet ville blive mere meningsløst i en eller anden grad”.

Er der nogle af de forventninger du havde, før du blev far, der viste sig at være anderledes da du så blev far?

“Jeg blev heldigvis bekræftet i mine forventninger. Det er jo svært, når man har givet klart udtryk for at man mener selve meningen og den ultimative lykke ligger i det at blive forælder. Det er meget stort at skulle leve op til det. Nogen misforstår det og siger at så ligges der et stort pres på barnet”.

Hvenegaard har skrevet bogen til sin datter for at hun kunne få en forståelse for, hvad der ligger bag hendes adoption:

”I en adoption er historie vigtig – i særdeleshed de adopteredes historie. Alt hvad man kan vide og fortælle, er jo vanvittig vigtigt. Også fordi det kan forklare, hvordan vi er blevet til en familie. Og uanset hvordan jeg er blevet far, så giver det så ualmindelig meget kærlighed og lykke”.

Hvorfor tror du at det har skabt debat? Hvorfor er der nogen, der tager det op som et debatemne?

Der var nogen der mente – nærmest før bogen var udgivet – at jeg var ude i en adoptionspolitisk agenda. Men den agenda jeg aldrig haft. Jeg fortæller om de 6 år der går op til vi adopterer, og hvordan det er at stå i den proces. Men adoption som debatemne er et sprængfarligt felt, og der er meget kritiske røster derude, som fylder rigtig meget”.

Hvenegaard fortæller, at han er blevet taget til indtægt for alle mulige ting. Flere artikler og debatindlæg har været med til at skabe omtalen. Men på hans foredragstur er publikum forskelligt sammensat:

”Det har været et meget forskelligt publikum. Der er nok en overvægt af folk, der har haft emnet inde på livet selv. Altså som enten er adopterede eller har med fertilitetsbehandlingen at gøre. Eller som gerne vil adoptere. Men der er også nogle som – 7-9-13 – aldrig har haft sådanne problemer, og som bagefter skal ind og kramme deres 3 børn noget mere. For mange er det jo en selvfølgelighed at få børn, men det er det altså ikke for alle. Så det er gået op for mig, at det rammer rigtig bredt, det her emne”.

Udover at bogen og foredraget handler om Hvenegaard og hans kones kamp for at få børn, så mener han, at det også handler om hvad livet egentlig går ud på.

Vil du kalde det for livsbekræftende?

“Det ved jeg ikke. Jeg vil sige at det har været livsfokuserende. Det er meget livsbekræftende at blive far, men selve processen er benhård. At stå her for enden af noget så voldsomt at gå igennem, så føler jeg også, at det er en gave. Vi tager det ikke som en selvfølge. For os er det en prioritet at være forældre, og vi har haft 2 års barsel”.

Hvenegaard sammen med Max von Sydow i Bille Augusts film “Pelle Erobrereb” (Foto: Isabell Berg)

Prioriteringen har blandt andet betydet, at Hvenegaards datter ikke behøver være i børnehaven 8-9 timer om dagen, da der er tid til hende hjemme. Så er selv om hun skal ud og møde andre børn, er det i færre timer end mange andre.

Kan du blive ved med at prioriterer så meget i fremtiden?

”Ja. Jeg er gået ned til en femtedel af hvad jeg tjente før. Men det kan vi leve af. Vi har til huslejen – og det kan godt være vi ikke spiser så meget Sushi eller bor på lige så store hoteller som vi gjorde før. Men man må prioritere i livet”.

Indtil Pelle mødte hans kone på en blind date savnede han dybde. Det fortalte han om til publikum. Men nu er han afklaret:

“Jeg synes jeg har oplevet mange ældre sige, at de ville ønske de havde været mere sammen med deres børn. Og der vil jeg i hvert fald ikke ende. Jeg tror at vi er blevet nogle meget bedre forældre, end hvis der var lykkedes i første hug”.

Hvad gør det for dig at skrive en bog og køre rundt og fortælle om de her ting?

”Nu giver det bare enorm meget mening. Jeg synes det er et enormt privilegie at gøre en forskel for andre mennesker. Det er meget stort. Det er meget tilfredsstillende”.

Du har været meget bag ved kameraet og nogle gange foran. Der møder man ikke altid sit publikum. Hvordan er det at møde publikum så direkte?

”Det er så rart og fedt. Også fordi jeg synes, at jeg møder dem med indhold. Der er ikke noget forgjort i at lave underholdning, men det her er bedre”.