På en kold oktobersøndag i Kanalbyen trodsede flere hundrede børn, voksne og bedsteforældre vejret for at prøve kræfter med at være brandmand, politimand og ambulanceredder.

En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Til arrangementet var der ligeledes kørt det hele store arsenal frem, hvorfor man kunne prøve alt fra en røgdykkerbane, sprøjte med brandslanger, prøve førstehjælp, blive pakket ind på en båre, prøve et politiskjold og ikke mindst til at køre en tur i en vaskeægte ambulance.

En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Der var store øjne på børnene, når de satte sig til rette i ambulancen, også Fredericia AVISEN prøvede denne tur, og talte med en flink redder, der sagde: “Det er en sjov dag, det er anderledes, men helt vildt fedt at få lov at fortælle om sit arbejde, og ikke mindst se den store begejstring hos de mange børn, der kommer med en tur i ambulancen. Begejstringen vil næsten ingen ende tage, når vi først tænder for sirenerne.”

En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Og her var der stor lejlighed til et inferno af en lydkulisse, når politifolkene og ambulanceredderne alarmerede om kap. På den anden side af C-byen kunne man også sætte sig på rattet på en stor Scania Brandbil, og se de mange funktioner, som denne indeholder, men også se den smukke veteranbrandbil – og ikke mindst igen – prøve kræfter med sirenen – og her skulle der bruges håndkræft. Frem og tilbage, og så kørte sirenen bah buuuuu bah buuuu.

En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

I selve Kanalbyens havnebassin blev der tændt for den store brandslange, og i kø fik børnene lov til at være afsender på vandtrykket, der igen fik mange til at sige wow.

En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Alle udrykningstyrkerne gav sig også god tid til at tale med de mange børn og voksne om, hvad det kræver at være henholdvis politibetjent, brandmand eller ambulanceredder.

En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
En eftermiddag i Kanalbyen med Politi, Brand og Ambulance.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Trods vejret valgte flere også at gøre stop ved Kanalbyens isbutikker, men der var også dem, som foretrak en varm kop kaffe, kakao og andet godt fra byens cafeer og restaurationer. Vi sluttede af med en kop varm kakao med flødeskum på Urbania.

Tak for oplevelsen til alle de dygtige og passionerede mennesker.

https://www.facebook.com/VinobleFredericia/d
Annonce