Tirsdag har der været en politiaktion i Fredericia centrum i Gothersgade ovenpå Milano Pizzaria.

Flere vidner har kontaktet AVISEN tirsdag aften, hvor de så en person blive anholdt af politiet, der havde automatvåben fremme under anholdelsen.

Efterfølgende kunne man se politiet gå rundt i lejligheden, men grunden til anholdelsen står hen i det uvisse.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi bekræfter, at politiet har været til stede i Gothersgade efter, at de har fået en anmeldelse klokken 21:16. Vagtchefen har ikke yderligere kommentar til sagen.