Det var politikommisær Hans Hoffensetz, der stod for lørdagens første pressebriefing. Han kunne fortælle om flere begivenheder fra Fredericia, hvor alt fra narkosalg, indbrud til en 18-årig mand, der lagde sig til at sove på en bopæl, der ikke har hans.

»Klokken 06.46 måtte vi en tur til Frederik Den IIIs Vej i Fredericia, da en anmelder havde set en 20-årig mand gå rundt og tage i alle bildøre, da anmelderen går ud, løb manden derfra. Manden var iført en grå jakke, blå hue og en skuldertaske. Han er umiddelbart ikke kommet ind i bilerne, men manden har, som nævnt, rykket i dørene, formentlig for at se om en eller flere var åbne,« sagde Hans Hoffensetz og fortsatte:

»Klokken 06.01 måtte politiet en tur til Egernvej i Fredericia, da en 47-årig mand pludselig vækkes af en mandsperson, der hamrer på døren. Den 47-årige mand bliver så bange, at han flygter ud af havedøren over til naboen, hvorefter han ringer til politiet. Da politiet når frem, finder de en 18-årig mand, sovende i den 47-åriges seng. Han var simpelthen gået ind i en fremmed mands bolig, havde taget tøj og sko af for at gå meget beruset i seng. Politiet fik vækket den 18-årige mand, givet ham sko og tøj på igen, for at køre ham hjem til sine forældre, hvorefter han fik en lille bøde for krænkelse af husfreden.«

»Klokken 03.03 måtte politiet en tur til Hotel Fredericia, da en kvindelig herningenser ikke ville betale regningen, men det ville hun senere. Da politiet nåede frem, betalte kvinden, og alle var glade igen,« fortsatte Hoffensetz

»Klokken 02.50 får politiet en anmeldelse på narkotikasalg i P-kælderen Domus Axel, Købmagergade i Fredericia. Da vi når frem, træffer vi en 21-årig kvinde og 25-årig mand fra Fredericia. Begge har 1,5 gram hash på sig, hvilket udløser en bøde.«

»Klokken 02.44 standser vi en grå Opel Zafira på Nørre Allé i Fredericia. Her vælger vi at sigte den 23-årige mandlige bilist for kørsel under påvirkning af narkotika.«

»Klokken 01.25 må vi en tur til Egeskovvej, da en villa har været udsat for indbrud. To tyve er kommet ind via en bagdør, hvor ruden er knust. De har gennemrodet skuffer og skabe. De har stjålet en sparegris med et ukendt kontantbeløb, derudover fem Georg Jensen-lysestager. Overvågningen viser to m/k (kan ikke se køn) ca. 160-180 cm høje, almindelige af bygning. Den ene bar en lys dunjakke og mørke bukser. Den anden en mørk jakke,« fortæller Vagtchefen og slutter:

»Klokken 00.08 må politiet en tur forbi Dalegade for at bade nogle unge mennesker om at skrue ned for larm og musik. Det samme sker på Høgevej kl.23.23.«

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer