Borgmester Jacob Bjerregaard og formand for uddannelsesudvalget Pernelle Jensen har i dag valgt at udsætte deres tur til Folketinget. De skulle have været til foretræde for Retsudvalget og fremlægge Fredericias bud på en ny politiskole.

Årsagen er branden på havnen i Fredericia. Borgmesteren bliver i Fredericia og besøger berørte borgere og beredskabet.

– Der er fuld forståelse fra Retsudvalget, og der planlægges snarest muligt en dato til nyt foretræde, oplyser Fredericia Kommune.