Der er pres på testsystemet i Danmark. Der er ikke kapacitet nok til de mange der skal testes, og hverken regioner eller de private udbydere kan rekruttere nok medarbejdere til den store efterspørgsel til test. Derfor må danskerne stå i timelange køer for at blive testet.
Coronapasset blev genindført og med meget kort varsel blev også testene igen en afgørende spiller for samfundet. Mange, mange flere danskere skulle fra den ene dag atter testses. Smittetallene stiger voldsomt, hvorfor også flere danskere tager det samfundsansvar, som regeringen og myndighederne tidligere har opfordret til. Mange vil gerne testes for at være sikre på, at de ikke slæber Corona med til venner og familie. Det er især blevet aktuelt efter tallene viser, at man selvom man er vaccineret alligevel kan blive ramt af Corona.
– Der er mange der vælger at følge anbefalingerne fra myndighederne og lader sig teste jævnligt. Det er i sig selv et udtryk for, at danskerne fortsat bakker op om den massive testindsats, som vi i de seneste år har været vant til. Langt de fleste der bliver testet er vaccineret, så det kan ikke være for det grønne Coronapas’ skyld, siger politisk redaktør i Danske Digitale Medier A/S, Matthias Runge Madsen.
Dårlig kommunikation forvirrer
For Matthias Runge Madsen står det klart, at der er noget helt galt med den kommunikation der kommer fra myndighederne. Borgerne kan simpelthen ikke følge med og forstå hvad der egentlig er det myndighederne anbefaler. Den ene dag skal man gøre det ene, den næste dag noget andet og dagen efter her noget helt tredje. Det fremstår rodet, forklarer han.
– Det er som om, at myndighederne har været for uklare i deres anbefalinger. Til en start i Corona-pandemien var kun PCR-test godt nok, men hurtigt sværgede man til kviktest, fordi man her hurtigt og let kunne screene befolkningen. Troligt mødte vi alle op flere gange om ugen til en obligatorisk pind i næsen, så vi kunne bevæge os ud i samfundet. Dengang var det rimelig klart hvad der skulle ske, men det er bare ikke tilfældet denne gang, siger Matthias Runge Madsen og fortsætter:
– Denne gang er situationen en anden. Coronapas blev genindført – og det spørgsmål jeg er blevet stillet flest gange siden er, om nu også vaccinen fortsat gælder her. Svaret er JA, men det er ikke kommunikeret godt nok. Dertil kommer, at man tidligere har haft et forsigtighedsprincip, der spredte sig til befolkningen. Hellere en test for meget end en for lidt. Problemet er bare, at man slet ikke var klar til de store mængder af folk der ville testes igen.
Køerne vil ingen ende tage – samtidig med stor vaccinekapacitet
Det var for Danske Digitale Medier A/S’ politiske redaktør en bemærkelsesværdig pointe der kom fra Erhvervsminister Simon Kollerup ved det seneste pressemøde. Her slog ministeren fast, at ledigheden aldrig har været lavere – dette samtidig med, at myndighederne skal ud og ansætte på livet løs for at imødekomme den store efterspørgsel.
– Det er en gordisk knude vi er endt i. Ledigheden er lavere end nogensinde før, men dette samtidig med, at man fra regionernes side og de private leverandører for alvor mangler hænder. Der er altså ufatteligt få hænder på markedet – og rigtig mange der gerne vil have fat i dem, siger Matthias Runge Madsen.
– Lige nu ser vi uendeligt lange køer. I København har der over den seneste uge – selv midt på dagen – ikke været et eneste kvikteststed med under 60 minutters ventetid. Det er altså langt fra en kviktest, snarere en slowtest. Alle tyer til netop kviktests, fordi der er blevet opfordret til at lade PCR-test være til de der er smittede, nærkontakter eller har symptomer. Men kapaciteten kan bare ikke følge med, fortsætter han.
Vacciner eller test – hvad skal prioriteres?
Myndigheder og eksperter har sagt, at denne vinter er et kapløb mellem Omikron og det tredje vaccinestik. Derfor har man opgraderet setuppet omkring vaccinerne markant, og med god grund, vurderer Matthias Runge Madsen. Dog skal man passe på, at de samme hænder ikke går fra test – og at prisen ikke bliver skudt i vejret.
– Vi har fra starten af Coronapandemien set, at det har været nødvendigt at inddrage private aktører i testsystemet. Det har vist sig ikke bare at være dyrt, snarere rigtig dyrt. Men det har også været det rigtige. Der var behov for at det private kunne hjælpe med at løse opgaven, siger Matthias Runge Madsen og fortsætter:
– Men når det er sagt, så har alting også en grænse. Flere private aktører, de samme der også leverer tests, skal nu også være en del af vaccinestrategien. Men tidligere har man haft enorm vaccinekapacitet alene med det offentlige – hvorfor nu kaste de mange flere penge efter de private aktører? Dertil kommer også spørgsmålet om hvordan ressourcerne og personalet bliver fordelt? For kan man egentlig tillade sig at anbefale folk at blive testet, men at man også må påregne en samlet tid fra man møder op til man har svar på et par timer? De spørgsmål synes jeg myndighederne mangler at svare på.
– Så har man opfordret til selvtest. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg har købt selvtest alene fordi jeg ikke ville bruge mere end en time i kø. Men også her kommer der kø. Aldrig har jeg set så mange på apoteket – og samtlige mennesker her stod med så mange tests i hænderne de kunne bære. Der blev vrisset af personalet når grænsen var 10 stk – ja folk hamstrede. Endnu engang har man anbefalet noget som de der skulle levere varen ikke var klar på. Det går måske lidt for stærkt. Vi skal teste massivt, det har vist sig at virke. Men vi skal også tænke os om – lige nu bliver meldinger på kryds og tværs meldt ud, det forvirrer både leverandører og borgere. Og det skaber unødige køer, lyder det afslutningsvist fra Matthias Runge Madsen, politisk redaktør hos Danske Digitale Medier A/S.
