Prins Christians Bastion er en del af Fredericia Vold. Den har dog også en historie, som adskiller sig meget fra militærhistorien. På denne bastion har der nemlig siden 1700-tallet stået bygninger, som udelukkende blev bygget til mere praktiske formål. I 1733 fik Fredericias præsident, Christoffer Paul Beenfeldt, som den første en tilladelse til at opføre en mølle på Prins Christians Bastion. Denne mølle skulle betjene Fredericias borgere, som i 1700-tallet i høj grad også var avlsbrugere, og dermed havde brug for et sted til at male deres korn. Den første mølle var en såkaldt stubmølle, og den blev opført i midten af 1700-tallet. Siden blev den erstattet af en stor prægtig mølle i hollandsk stil. Møllerne fik lov til at stå på Prins Christians Bastion, men med den betingelse, at i tilfælde af krig, skulle møllerne fjernes, så fjenden ikke havde et mål at skyde efter.

Prins Christians Bastion har som fæstningselement ændret sit udseende i løbet af historien. Oprindeligt blev den opført som en 1600-tals bastion, der mindede om, hvordan Slesvigs Bastion stadig ser ud i dag. Det blev herefter ændret, og især i forbindelse med krigsudbruddet i 1864 blev Prins Christians Bastion kraftigt ombygget. Bastionen fik anlagt tværgående jordtraverser mellem kanonstillingerne, der skulle beskytte artilleristerne mod granatfragmenter fra fjendens beskydning, og der blev opført en trefløjet beskyttelsesvold foran bastionens voldmølle. Møllen var nemlig et velegnet sigtemål for fjendens kanoner. Under Treårskrigen blev møllen derfor befalet nedrevet af fæstningskommandant Lunding. Under krigen i 1864 blev møllen ikke fjernet, men beskyttelsesvolden ydede ikke møllen tilstrækkelig sikkerhed, og den blev derfor skudt i sænk af fjendens granater.

Voldmøllen ses på Prins Christians Bastion, ca. 1904. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Efter krigen opførte man en ny mølle på stedet, men den brændte i 1885, hvorefter en ny blev opført. Denne sidste mølle brændte også efter 25 år, og fra 1910 var det nu slut med møller på Prins Christians Bastion.

Herefter fik bastionen en helt ny funktion. Fredericia Vold var ikke længere en fæstning i et fungerende forsvar, og Fredericia Kommune købte voldanlægget i 1914. Året efter rejste der sig en stor markant bygning sig på Prins Christians Bastion. Det var Dansk Købestævne. Inden byggeriets begyndelse blev den stående mølleruin fjernet, og jorden fra beskyttelsesvolden foran møllen, brystværn, traverser m.m. blev skubbet ud over bastionens sider og fladen blev planeret. På denne plads byggede man, med Gundlach-Petersen som arkitekt, den store fireetagers bygning til at huse Dansk Købestævne. Fra voldgaden førte en stor og bred trappe op til bastionen og købestævnet. Indvielsen, fandt således sted i 1916, hvor de besøgende blev præsenteret for udstillinger af danske kvalitetsvarer og håndværk og senere kunst. Det årlige købestævne var en stor begivenhed med mange gæster fra nær og fjern, og i henholdsvis 1925 og 1952 udvidedes Købestævnet med endnu flere udstillingsbygninger.

Dansk Købestævne var en stor bygning på Prins Christians Bastion. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Efterhånden voksede Dansk Købestævne dog ud af sine lokaler, og sammen med dårlige parkeringsforhold i midtbyen kombineret med flere besøgende til Købestævnets udstillinger måtte man i 1970’erne tænke nyt. I starten af 1970’erne var planerne om en udbygning af Vestre Ringvej undervejs. Med Fredericias centrale placering i landet var det oplagt fortsat at placere en ny messehal i området. Købestævnet havde allerede samarbejde med Fredericiahallen og man kendte til placeringen og pladsen til udbygning her. Købestævnets nye messehal blev her indviet som Dronning Margrethehallen den 1. september 1976. Dermed erstattede man de gamle bygninger på Prins Christians Bastion. Købestævnets gamle bygning på bastionen blev siden i 1980 og igen i 1984 raseret af store brande. Den sidste brand i 1984 gav bygningen dødsstødet, og derfor måtte man overveje, hvad der skulle ske.

Prins Christians Bastion. Foto: Museerne i Fredericia

Købestævnebygningen blev endeligt revet ned, og i 1989 blev Prins Christians Bastion ført tilbage til dens nuværende udseende. Bastionen er blevet genskabt, som den så ud i tiden 1861-1864. Den knækkede vold, der i dag ses midt på bastionen, er beskyttelsesvolden, der stod foran møllen. I dag kan man ved beskyttelsesvolden se en stencirkel, der markerer placeringen af voldmøllen.

Det er fra bastionens spids muligt at se ned på resterne af de oprindelige jordbunker fra bastionens beskyttelsesvold, m.m. der blev skubbet ud over kanten for at planere området som forberedelse til Dansk Købestævnes bygninger. Prins Christians Bastion rummer dermed mange flere historier end de rent militærhistoriske. Den har haft en central betydning for de fredericianske borgere.