Danmark er fortsat lukket ned, men Regeringen og Folketingets øvrige partier skal snart forhandle om en mulig genåbning af de danske samfund. Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er en del af ekspertfølgegruppen, der rådgiver Regeringen. Han fortæller til AVISEN, at økonomien har det godt – og at en genåbning vil øge privatforbruget.

Et af de helt store samtaleemner politisk lige nu er åbningen af detailhandlen i de kommuner hvor smitten er under grænseværdien. Hvor stor effekt vil det have på samfundsøkonomien at lave en delvis åbning kan ikke siges præcist, fordi nogle forretninger har fundet alternative veje til at skabe omsætning.

– Regeringen melder i denne uge ud om dette punkt, så må vi se hvad der er på bordet. Samlet set beskæftiger branchen ca. 2,5% af den samlede beskæftigelse. Jo mere der åbnes op jo mere samlet aktivitet vil det give, fortæller Michael Svarer og fortsætter:

På nuværende tidspunkt er der rigtig mange butikker, der gør brug af click&collect og online handel, så på mange områder er aktiviteten relativ høj. Dvs. potentialet for øget aktivitet er primært for de områder, der ikke har nydt godt af onlinehandel mm.

Svarer fortæller, at man ikke har lavet beregninger på hvad det har kostet af lukke detailhandlen ned. Til gengæld forventer han, at når butikkerne atter får lov at åbne, så vil det medføre et større forbrug.

– Vi så efter genåbningen i foråret, at forbruget steg markant. Jeg forventer det samme denne gang. Dette vil forstærkes af udbetaling af feriepenge til marts, slår Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet fast.

Der bliver talt meget om statsgæld i forhold til de store hjælpepakker Folketinget har fremlagt. Michael Svarer vurderer, at der lige nu ikke foreligger en udfordring for dansk økonomi på sigt i forhold til statsgæld optaget i forbindelse med Corona.

– Nej, jeg syntes, at det har været hensigtsmæssigt at optage gæld for at holde hånden under økonomien og det nuværende niveau for statsgælden er ikke et problem for dansk økonomi fremadrettet, forklarer han.

Når man ser på ekspertfølgegruppens rapport er det særligt skoleområdet der udgør en samfundsøkonomisk udfordring. Det er svært, ja næsten umuligt, at regne de samfundsøkonomiske udfordringer ud for alle områder, men særligt de små børn skilte sig ud.

– Der er samfundsøkonomiske udfordringer på alle områder, men vi har vurderet, at især de små skoleklasser skiller sig ud. Vi har ikke præcise beregninger på hvad det betyder, da det er svært at opgøre med stor præcision, siger Svarer til AVISEN.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer