Med en ny pulje bakker Realdania op om nytænkende civilsamfunds-aktiviteter, der opstod i coronatiden, og som er værd at fastholde eller udbygge, så de også kan gavne os i fremtiden.

Da fællessangen rykkede ud på altanerne, koncerterne flyttede online, og træningsøvelserne måtte foregå i det fri, var det for de flestes vedkommende tænkt som noget midlertidigt, som nu – efter COVID-19 – er tilbage i deres vante rammer.

Men mange steder i landet fandt foreninger, NGO’er og andre grupper af frivillige også på helt nye aktiviteter i andre rammer end de sædvanlige. Aktiviteter som det er værd at genoptage, fastholde og bygge videre på, fordi de kan bidrage til at skabe bedre livskvalitet også efter pandemien.

Derfor åbner Realdania nu for puljen ‘De nye folkerum’ på 2 mio. kr., som skal støtte netop disse aktiviteter og projekter. Det sker som en del af Realdanias indsats ‘RESPOND – rammerne for den nye hverdag’, der undersøger, hvordan COVID-19 påvirkede vores adfærd, og hvordan vi kan omsætte den nye viden og nye initiativer til bedre livskvalitet i fremtiden.

– Da landet lukkede ned, kunne vi ikke længere mødes fysisk i de samme rum og bygninger, som vi gjorde før pandemien. Mange af de aktiviteter, vi før lavede inden døre, flyttede udenfor og foldede sig ud på nye måder – til glæde for mange. Det opstod af nød, men meget er værd at lære af og holde fast i også i fremtiden. Det vil vi gerne understøtte med denne pulje, som er rettet mod civilsamfundets mange ildsjæle, siger projektchef Anne Gade Iversen fra Realdania.

Hvordan reagerer civilsamfundet i en krisetid?

Ud over at støtte aktiviteter, som kom til verden i coronatiden, skal ‘De nye folkerum’ også hjælpe med at gøre os alle klogere på, hvordan civilsamfundet reagerede, da det pludselig blev en udfordring for mennesker at samles om aktiviteter i de vante fysiske rammer.

Realdania samarbejder med Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) om ‘De nye folkerum’, og Vifo vil blandt andet indsamle eksempler på nyskabelser fra foreninger og organisationer under corona.

– Selvom de enkelte foreninger eller organisationer måske ikke synes, at det var den helt store nyskabelse, de lavede, har de værdi alligevel. For når man lægger eksemplerne sammen, kan man se nogle tendenser på tværs, som viser konturerne til fremtidens civilsamfund. Vi er optaget af de perspektivrige elementer, som kan tages med videre i tiden efter pandemien, siger chefanalytiker i Vifo, Maja Pilgaard, der skal stå for analysearbejdet.

Vifo har selv fulgt udviklingen af danskernes fritidsvaner gennem coronatiden, og derfor håber centerleder Henriette Bjerrum, at mange foreninger, organisationer og frivillige vil søge Realdanias nye pulje:

– For så vil vi ikke bare blive endnu klogere på, hvordan det danske civilsamfund tacklede COVID-19, men også på, hvordan det vil se ud i fremtiden.

Skriv en kommentar