Da forhenværende overvismand for De Økonomiske Råd, Nina Smith, trådte frem og præsenterede reformkommissionens forslag til fremtidens reformer, var det med et smil på læben. Men hos regeringen og flere interesseorganisationer var der ingen grund til smil.

Regeringen nedsatte i oktober 2020 Reformkommissionen, der med professor Nina Smith i spidsen har fået til opgave at foreslå løsninger på en række komplekse udfordringer, som årtiers reformpolitik ikke i tilstrækkelig grad har løst.

Rapporten ‘Nye Reformveje 1’ er den første rapport med anbefalinger og ligger i forlængelse af Reformkommissionens første publikation ‘Erkendt, forsøgt løst, uløst’ fra maj 2021.

Uddannelses- og Forskningsminister, Jesper Petersen, var kort efter reformkommissionens anbefalinger blev offentlige ude og tage afstand fra flere elementer.

– Gode uddannelser for alle er måske det vigtigste fundament under vores velstand og et afgørende bidrag til den samfundsmodel, vi har i Danmark. Og når vi kigger 10 år frem, bliver det kun vigtigere. I dag har vi fået kommissionens rapport og anbefalinger. Der er altså ikke tale om et udspil fra regeringen, og et forslag som omlægning af SU til lån gror ikke i regeringens baghave, siger Jesper Petersen og fortsætter:

– Men der er mange anbefalinger, relevante problemstillinger bliver belyst, og der ligger et omfattende arbejde bag. Jeg ser frem til at dykke ned i det, og til at tage del i den debat, der forhåbentlig kommer i forlængelse af kommissionens arbejde.

Skal løse udfordringer

”Nye Reformveje 1” er Reformkommissionens anden publikation, men den første i rækken af udgivelser, hvori der præsenteres anbefalinger til at løse de komplekse udfordringer, som kommissionen tog op i deres første publikation ”Erkendt, forsøgt løst, uløst” fra maj 2021.

Kommissionens i alt 35 anbefalinger falder i tre dele og omhandler:

  • Nye veje til de længste uddannelser
  • Livslang læring til dem med mindst uddannelse
  • Lettere at drive virksomhed

De mest centrale elementer i aftalen er disse:

  • Anbefaler at droppe SU’en på kandidatuddannelsen og i stedet give de studerende mulighed for at finansiere uddannelsen med et lån på op til 12.500 kroner om måneden.
  • Anbefaler at forkorte en række kandidatuddannelser fra to til et år. De korte skal særligt være målrettet erhvervslivet.
  • Anbefaler at ændre optagelseskrav til videregående uddannelser, så et karaktergennemsnit på 9 giver adgang til alle uddannelser. Det skal mindske det karakterræs, der ifølge kommissionen fylder på ungdomsuddannelser.
  • Der skal være mulighed for gratis efteruddannelse hele livet.
  • Der skal laves målrettede indsatser for de faglærte og ufaglærte, som ifølge kommissionen halter efter og mangler basale kompetencer.
  • Der skal etableres en fast track-ordning, der gør det muligt for de udenlandske medarbejdere at starte hurtigere.
  • Internationale dimittender skal automatisk have ophold i tre år i Danmark, så de let kan tilgå arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Særligt forslaget om fjernelse af SU for kandidatstuderende har fået meget medietid og har vakt opsigt på de sociale medier.

Fagbevægelsen mener det er skridt på vejen

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, glæder sig over den vej reformkommissionen har valgt at gå, men understreger samtidig, at der er behov for yderligere tiltag, hvis det skal løse udfordringerne.

– Anbefalingerne fra Reformkommissionen går i den rigtige retning, men jeg havde gerne set, at de var endnu mere ambitiøse i forhold til at løfte lønmodtagernes kompetencer gennem arbejdslivet, siger Lizette Risgaard blandt andet.

– Kommissionen kommer med en række anbefalinger, som rammer plet. De har både gode forslag til, hvordan man lettere kan gå fra ufaglært til faglært, og hvordan vi får løftet de 600.000 danskere, som har svært ved at læse, skrive og regne, lyder det videre fra Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

– Danmarks vigtigste råstof er veluddannede medarbejdere. Derfor skal vi selvfølgelig investere massivt i uddannelse, men vi er åbne overfor at diskutere, om vi bruger pengene på uddannelse på den rigtige måde. Vi står bl.a. overfor en kæmpe udfordring med mangel på faglærte og lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, siger Lizette Risgaard afslutningsvist.

Arbejdsgiverorganisation er glade for initiativerne

TEKNIQ, der er arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for el, vvs og metal, modtager reformens udmeldinger med glæde. Ifølge dem kan det give et ”tiltrængt” løft af uddannelsessystemet.

Det nuværende uddannelsessystem er fra en anden tid, hvor mange arbejdede inden for samme område og sågar i samme stilling hele livet. Sådan er det jo ikke i dag, hvor digitalisering og teknologiske spring stiller store krav til livslang uddannelse. Derfor er vi nødt til at give uddannelserne en opdatering, siger adm. direktør Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne.

– I øjeblikket er det alle mand på dæk, og vi er nødt til at være helt skarpe på, hvordan vi hjælper ledige i uddannelse og videre i job. Netop dette har vi gode erfaringer med, bl.a. i installationsbranchen, hvor vi har kortere opkvalificeringsforløb, som er meget succesfulde: Alle ledige kommer i arbejde eller påbegynder en erhvervsuddannelse. Det er bestemt et koncept, vi med fordel kan udbrede, siger den adm. direktør.

– Mange små og mellemstore virksomheder bruger dagligt unødigt meget tid og mange ressourcer på administrative opgaver og på ventetid ved rekruttering af udenlandske medarbejdere. Det er i mange tilfælde bøvl og byrder, som kunne og burde være undgået ved at luge ud i love og regler. Her er vi nødt til at grave dybere og skabe bedre vilkår for virksomhederne, siger adm. direktør Troels Blicher Danielsen, TEKNIQ Arbejdsgiverne afslutningsvist.

Reformkommissionen blev nedsat af regeringen for at foreslå reformer, der tager hånd om komplekse udfordringer. Kommissionens arbejde vil løbe til og med 2022. Undervejs vil en række temaudspil blive præsenteret. Der er ikke tale om udspil fra regeringen, men i stedet udspil fra den uafhængige kommission.