Justitsminister Nick Hækkerup fremlægger nu en lovskitse for den kommende revision af logningsreglerne, der lægger op til videst mulig brug af logning inden for rammerne af EU-retten. De nye regler skal bl.a. sikre, at PET og politiet fortsat kan anvende loggede teleoplysninger til efterforskning af terror, bandekriminalitet og anden grov kriminalitet.

Regeringen vil i åbningsugen i næste folketingssamling fremlægge et lovforslag, der skal revidere de danske regler om logning. Regeringen lægger på den baggrund nu en lovskitse frem, der i lyset af en EU-dom fra 6. oktober 2020 indeholder de overordnede principper for det kommende lovforslag.

Regeringen lægger grundlæggende op til, at politiet og PET også fremover vil kunne få adgang til loggede teleoplysninger til at bekæmpe terror, bandekriminalitet og anden grov kriminalitet efter forudgående retskendelse.

For det første lægger regeringen op til, at teleselskaberne kan blive pålagt at logge oplysninger om al teletrafik i op til et år ad gangen med henblik på beskyttelse af national sikkerhed, hvis der foreligger en alvorlig trussel mod Danmark, eksempelvis en terrortrussel. For det andet lægger regeringen op til, at politiet skal kunne pålægge teleudbyderne at logge trafik- og lokaliseringsoplysninger vedrørende f.eks. personer, der inden for en bestemt årrække er blevet dømt for grov kriminalitet. Og for det tredje lægger regeringen op til, at teleudbyderne skal kunne pålægges at logge trafik- og lokaliseringsoplysninger bestemte steder i landet, der er præget af megen grov kriminalitet, eller som er særlig kritiske for vores samfund. Det kan f.eks. være lufthavne eller banegårde. Derudover lægger regeringen med lovskitsen op til, at IP-adresser for alle brugeres adgang til internettet logges for et år ad gangen.

Nick Hækkerup. Justitsminister.

Justitsminister Nick Hækkerup:

”Logning giver PET og politiet vigtig viden om, hvor de kriminelle færdes, og hvem de taler med. Jeg mener, at de hidtidige danske logningsregler har tjent os godt, og jeg er derfor ærgerlig over den seneste EU-dom, der betyder, at vi er nødt til at ændre de danske regler. For det vil betyde, at der vil være kriminalitet, som med de nuværende regler ville blive opklaret, og som vil blive sværere at opklare i fremtiden. Men nu har vi efter mange års usikkerhed fået sat et foreløbigt punktum for, hvor EU-Domstolen mener, at rammerne for logning ligger, og det tager vi fra regeringens side til efterretning. Med den lovskitse, som jeg i dag fremlægger, vil regeringen gå så langt som overhovedet muligt inden for den ramme, EU-retten fastlægger, til at kunne benytte loggede teleoplysninger i kampen for at forsvare danskernes tryghed. Så danske myndigheder fortsat i vid udstrækning vil kunne anvende logning til f.eks. at efterforske potentielle terrorister, bandekriminalitet og anden grov kriminalitet. Jeg vil i den kommende tid drøfte lovskitsen med retsordførere, telebranchen og relevante organisationer og interessenter med henblik på at fremsætte et konkret lovforslag til oktober, der i videst muligt omfang udnytter de muligheder, som EU-retten giver for at benytte logning til kriminalitetsbekæmpelse”.

Selv om regeringen arbejder for, at konsekvenserne for politiet og PET vil blive mindst mulige som følge af EU-dommen, så må der forventes at være en række sager om almindelig kriminalitet, hvor loggede teleoplysninger fremover ikke længere kan anvendes. Derfor ser regeringen også på mulighederne for at styrke politiets efterforskningsmuligheder på anden vis. På den baggrund ønsker regeringen at afskaffe brugen af uregistrerede taletidskort, som kriminelle har kunnet anvende til at unddrage sig politiets efterforskning.

Regeringen forventer, at de nye regler om logning kan træde i kraft den 1. januar 2022.

Fakta om logning:

Politiet og PET indhenter i gennemsnit loggede teleoplysninger i ca. 1.200 sagskomplekser om året. Nogle gange indhentes der oplysninger ad flere omgange i samme sagskomplekser. I 2019 blev der indhentet loggede teleoplysninger i alt 3.925 gange. Logning blev i 2019 anvendt i en lang række forskellige typer af sager. De sager, hvor logning er anvendt mest, vedrører grov narkokriminalitet (627 indhentelser), manddrab (600 indhentelser) og groft tyveri (552 indhentelser).

Efter de nuværende regler er teleudbyderne i Danmark forpligtede til at logge i 1 år og udlevere trafik- og lokaliseringsdata vedrørende al teletrafik til brug for bekæmpelse af kriminalitet, uanset om der er tale om almindelig eller grov kriminalitet. Trafik- og lokaliseringsoplysninger er oplysninger om, hvem kunderne har ringet til, hvem de har SMS’et til, og hvilken mast telefonen har været forbundet til. Logning angår derimod ikke indholdet i en kommunikation, altså f.eks. hvad der bliver sagt i en telefonsamtale, eller hvad der bliver skrevet i en SMS-besked.

Politiets indhentelse af teleoplysninger til brug i straffesager er et straffeprocessuelt tvangsindgreb, der er omfattet af retsplejelovens regler. Pålæg til teleselskaberne om udlevering af loggede oplysninger sker således i udgangspunktet på baggrund af en retskendelse.

Den 6. oktober 2020 afsagde EU-Domstolen dom i belgiske og franske logningssager vedrørende det EU-retlige grundlag for at kunne pålægge teleudbydere mv. at lagre (logge) trafik- og lokaliseringsdata til brug for bekæmpelse af kriminalitet.

På baggrund af dommen er det Justitsministeriets vurdering, at Danmark skal ændre de danske regler om teleudbydernes logningsforpligtelse og reglerne om politiets adgang til loggede oplysninger. Dommen giver dog fortsat mulighed for at anvende loggede oplysninger i sager om grov kriminalitet og terror mv. under nærmere betingelser.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer