Politiet stoppede torsdag aften klokken 19.45 en bilist på Thorsvej i Fredericia. Da føreren af bilen virkede lettere nervøs over politiets henvendelse, besluttede de at visitere ham.

– Under den visitation fandt man 1 1/2 gram hash i lommen på ham, som han er blevet sigtet for at besidde. Bilisten er en 25-årig mand fra Fredericia, oplyser kriminalassistent Lars Lindholm fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.