Statsminister Mette Frederiksen har her klokken 13.00 udskrevet valg. Det skete på et pressemøde på Marienborg. Danskerne skal til stemmeurerne den 1. november 2022.

Det kommer næppe som et chok for politisk interesserede, at Mette Frederiksen skulle udskrive valg nu. De radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, valgte med baggrund i Minkkommissionens arbejde at stille regeringen et ultimatum: Udskriv valg ved den kommende folketingssamling i oktober, eller modtag et mistillidsvotum. Det var derfor en statsminister med begge bundet på ryggen, der skulle udskrive valg.

Mette Frederiksen, blev som 41-årig i 2019 Danmarks yngste statsminister nogensinde. Foran ventede coronakrisen, hvor statsministerens håndtering i starten gjorde hende ekstremt populær i store dele af befolkningen, lige indtil coronakrisen tog pusten fra mange danskere og minkskandalen ramte, hvor særligt Mette Frederiksens lederskab har været et tema.

Valget udskrives i en tid, hvor særligt økonomien forventes at spille en stor rolle i valget. Statsminister Mette Frederiksen talte i sin åbningstale i Folketinget i går om politisk samarbejde med reference til Kanslergadeforliget.

– Vi står i en brydningstid. En verden i opbrud. En tid, der er blevet mere usikker. Sådan har det også været for generationer før os. Til januar er det præcis 90 år siden, at datidens mest centrale politikere mødes i en lejlighed i Kanslergade i København. Thorvald Stauning er statsminister. Det er hans lejlighed. Der skal findes en løsning. Arbejdsløsheden og fattigdommen er enorm. Landmændene lider under dramatiske priser. Men de politiske uenigheder er store. Selskabet er ved at bryde op. Man vil gå hver til sit. Men ud på natten foreslår Stauning så, at man i det mindste kan tage en whisky og sige godnat på. Selskabet bliver. Og resten er historie. Kanslergadeforliget blev indgået samme dag, som Hitler kom til magten i Tyskland. Som Stauning sagde: ”Vi har ofret nogle principper, men reddet landet.” I dag står Kanslergadeforliget som det mest ikoniske eksempel på det samarbejdende, danske folkestyre. En tradition, som skiftende Folketing har holdt i hævd lige siden, sagde Mette Frederiksen.

Og fra alle leder og kanter af Folketinget, hører man om de mørke skyer, lederskab og løsninger på danskerne udfordringer anno 2022. Utrygheden i befolkningen og det at få Danmark godt igennem krisen var også tema, da Mette Frederiksen i dag udskrev Folketingsvalg.

Efter valget venter den helt store kabale, hvor ingen er helt sikre på, hvem der peger på hvem. De Radikale har meldt ud, at de ikke peger på en ren S-regering med baggrund i den seneste tids udvikling i dansk politik.

– Socialdemokratiet går til valg på at danne en bred regering, sagde statsministeren blandt andet i sin tale, hvor hun også gjorde klart, at det ikke var den rette tid til valg, men det var ønsket fra et flertal af Folketinget.

– Det er ejendommeligt, at der skal være valg nu, men det er det, som et flertal i Folketinget ønsker, sagde Mette Frederiksen, der ønsker at danne en bred regering med begge sider af den politiske midte efter valget.

Folketingsvalg 

Ifølge grundloven skal der være valg til Folketinget mindst hvert fjerde år. Statsministeren kan dog udskrive valg når som helst, inden de fire år er gået. Når der bliver udskrevet valg, beholder medlemmerne af Folketinget deres mandater, indtil valget er afholdt, også selvom de ikke stiller op til det nye valg. 

Det sidste valg til Folketinget fandt sted onsdag den 5. juni 2019. Det næste folketingsvalg skal derfor holdes senest den 4. juni 2023, men statsministeren kan som nævnt når som helst inden da udskrive valg.

Reglerne om udskrivelse af valg står i grundlovens § 32. Grundloven fastsætter dog ikke regler for, hvor lang tid der skal gå mellem udskrivelsen og afholdelsen af et valg.

De fleste forhold omkring et folketingsvalg er reguleret i folketingsvalgloven. Heller ikke folketingsvalgloven indeholder direkte regler for, hvor lang tid der skal gå mellem udskrivelsen og afholdelsen af et folketingsvalg. Loven indeholder derimod nogle frister i forbindelse med forberedelsen og afholdelsen af et folketingsvalg, der indebærer, at folketingsvalg ikke bør udskrives med kortere varsel end 20 eller 21 dage.

Af rent praktiske hensyn vil der derfor normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. For eksempel kan der allerede brevstemmes 21 dage før et folketingsvalg afholdes (dog i sagens natur ikke før, at valget er udskrevet). I folketingsvalgloven er der endvidere fastsat en række andre tidsfrister, der indebærer, at det rent praktisk vil være vanskeligt at gennemføre et folketingsvalg på meget mindre end 20-21 dage, for eksempel:

  • Senest 15 dage før valget afholdes skal nye partier anmelde over for indenrigs- og boligministeren, at de ønsker at stille op ved valget.
  • Senest kl. 18 tolv dage før valget afholdes skal vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan bevæge sig hen på valgstedet på valgdagen, søge kommunen om at brevstemme i hjemmet.
  • Senest kl. 12 elleve dage før valget afholdes, skal kandidater til valget anmelde over for anmeldelsesmyndighederne, at de ønsker at deltage i valget. Partierne skal godkende kandidaterne over for de samme myndigheder senest kl. 12 ti dage før valget.
  • Senest 10 dage før valget afholdes skal indenrigs- og boligministeren i landets dagblade bekendtgøre dato og tid for, hvornår valget skal afholdes. 

Læs Folketingsvalgloven her

Skriv en kommentar