En kold oktoberaften i Odense i de magiske omgivelser omkring HC Andersens Hus, helt præcist i det store moderne koncerthus, ODEON, stod det efterhånden rutinerede, men stadig unge band Scarlet Pleasure på scenen.

I en kulisse, hvor man aldrig var i tvivl om, hvorfor folk var kommet og bandet også kendte sin rolle, skulle der laves en musikcocktail med mynte, lime, jordbær og sukker iblandet en stor portion gensidig kærlighed og fiesta. Med Emil Goll på vokal, Joachim Dencker på trommer, Alexander Malone på bas og Magnus Snorre Engelbrechtsen på keyboard, leverede de på scenen hit på hit, hvor man som anmelder kun kan blive imponeret over bandet, der blev stiftet i 2013, men allerede besidder et bagkatalog med over en times hits, som selv dem, der ikke nødvendigvis hører bandet hver dag, kan synge med på.

Scarlet Pleasure, ODEON, Odense. Torsdag den 18. oktober 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Scarlet Pleasure, ODEON, Odense. Torsdag den 18. oktober 2018.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

I 2017 blev bandet hædret med prisen som årets popband, og det forpligter, men når et band kan skrive så gode sange, at de lægger hele Odense ned på halvanden time, så forstår man godt priserne, bandet har fået.

Scarlet Pleasure, ODEON, Odense. Torsdag den 18. oktober 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Scarlet Pleasure, ODEON, Odense. Torsdag den 18. oktober 2018.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

For mig var en af de største oplevelser trommeslager Joachim Dencker. Han må være Danmarks bedste trommeslager, for sjældent har jeg set en performance være så stærk og energifyldt. Denckers hænder roterede, dansede, slog, kildede, så man kunne mærke blodets stråler i de yderste spidser af kroppen. Når han rejste sig op, var det stadig med benet plantet på fodpedalen, så takten bankede løs i koncertgængernes kroppe. Og på alle måder fortsatte den store oplevelse med Dencker og de andre. Han trommede løs, så selv Philip Collins må spidse øre og være nysgerrig, når trommestikkerne rammer skindet.

Og så var der dømt swing fra bassist Malone, der med lukkede øjne, dansede rundt med sin basguitar, og lagde sit spil tæt op af Denckers slag, og i harmoni faldt ind i Golls stemme. Der var fire unge mænd på scenen i Odense, og de havde en fest denne aften sammen med koncertgængerne.

Live Culture i Odense kan også være stolte over eksekveringen af koncerten, alt kørte efter bogen; baren, garderoben og logistikken fungerede bare.

Eneste lille minus ved aftenen var, at der kunne godt have flere i ODEON, men os, der nåede frem, fik en magisk oplevelse, og måske tog nogle af koncertgængerne turen til Boogies for at feste videre med bandet, der afsluttende ville dele en øl i “Gamle Larsens” ånd.

http://www.fredericiateater.dk/tarzan/
Annonce