Snart afholdes Grand Slam-turneringen Australien Open, men den kan blive uden deltagelse af Novak Djokovic, der har vundet turneringen ni gange i karrieren.

Djokovic havde søgt visum som reglerne foreskriver, men hans ansøgning er blevet afvist, skriver BBC.

Tennisstjernen er derfor blevet ført væk fra Melbournes lufthavn, og er nu på et karantænehotel i en forstad til storbyen. Planen er, at Djokovic skal sendes på et fly retur torsdag.

For at rejse ind i Australien er der krav om, at man er vaccineret, men det havde Djokovic omgået ved at få en særtilladelse af delstaten Victoria, hvor Australia Open afvikles, men det blev ikke til noget alligevel.

Australiens premierminister, Scott Morrison, er nu gået ind sagen og har sagt, at Novak Djokovic sendes på det næste fly hjem, hvis han ikke har et medicinsk bevis for undtagelse af vaccination.

Australien Open starter den 17. januar, men det forventes, at der kommer en afklaring på Djokovic-sagen i de kommende dage.