En udvikling som langt i højere grad tager udgangspunkt i behov og ønsker hos de mennesker, som allerede bor i Fredericia. Det er meget fint at flere borgere har valgt at slå sig ned i Fredericia. De skal alle være så velkomne,- uanset hvor de kommer fra. Den forøgede befolkning, er dog ikke umiddelbart ensbetydende med øget velstand og forbedret velfærd. Det giver sig selv at flere børn og voksne i kommunen også betyder et øget behov for pladser i daginstitutioner, skoler og andre velfærdstilbud. Den øgede bosætning vil ligeledes kunne mærkes på trafikafviklingen i og omkring Fredericia, hvilket øger behovet for forbedringer af den offentlige trafik

I SF mener vi at den ensidige satsning på vækst og bosætning skal erstattes af en ny strategi med et større fokus på at udvikle og forbedre forholdene for mennesker i alle livets faser. Vi har brug for at flere unge får en uddannelse, men også at voksne får øget mulighederne for at uddanne sig. Der er stor mangel på pædagoger, pædagogiske assistenter og social og sundhedsassistenter til vores plejehjem, daginstitutioner samt bo og behandlingstilbud. Men også virksomheder og håndværksmestre savner arbejdskraft. Situationen kalder på nye kreative løsninger både fra offentlig side, men også fra det private arbejdsmarkeds side således det nødvendige antal uddannelsespladser stilles til rådighed.

Connie Maybrith Jørgensen, spidskandidat for SF

Havepladsvej 142, Fredericia

Skriv en kommentar