Lige nu er der mange i de ældste folkeskoleklasser, der glæder sig til at kommer videre i uddannelsessystemet efter sommeren. Hvis de altså får lov. For før de kan komme videre, skal de igennem en uddannelsesparathedsvurdering, der skal vise, om de er klar til det.

Bliver de unge erklæret ikke-uddannelsesegnede, så bliver vejen til videre uddannelse pludselig lang og besværlig. Men i SF mener vi, der er forkert at kassere så unge mennesker på den måde. Når man er 15 år kan man ikke undgå at føle, man er dumpet i livet, når man får den besked. For vurderingen går ikke kun på det faglige, men også på de sociale kompetencer. Og så kan stemplet ikke rigtig opfattes som andet end, at man ikke er god nok.

Lad os give børnene nogle sejre i stedet for nederlag. Parathedsvurderingen skal erstattes af individuel vejledning og en plan, så de ved, hvad de skal efter skolen. For alle unge er klar til en uddannelse. Og vi skal hellere bruge tiden på at hjælpe dem frem til den rigtige hylde end at forklare dem, at de ikke er gode nok til uddannelsessystemet.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer