Indehaver af ShoppingBAZAR Dorthe Johannsen har, som den eneste kvinde i Danmark arrangeret 60 messer på de 10 år. Hun er glad og taknemmelig for, at det har været en utrolig spændende rejse med masser af underholdning, events, shopping, velgørenhed, FEMINA Live og meget mere. Konceptet med kendte mærkevarer til Danmarks laveste priser, er stadig en stor succes og vi glæder os til at forkæle vores kunder 10 år mere.

Som altid vil der inden messen starter, være et VIP-arrangement for 400 kunder – denne gang med Ellen Hillingsø som det underholdende indslag. Ellen vil hellere spise kage end løbe et maraton. Hun mener at vi kvinder er gode nok som vi er og det giver hun en masse sjove indspark på. Ellen Hillingsø er en meget efterspurgt foredragsholder og topaktuel som Helle i TV-serien Rita. VIP-arrangementet er en forkælelsespakke med morgenkaffe, goodiebag, foredrag, gaveregn og entré til messen kl. 10.30 før alle andre. Prisen er kun kr. 199 og kan bestilles på mail@shopping-bazar.dk

Overflødighedshorn

Messen er som altid et overflødighedshorn med 1000-vis af kendte mærkevarer til bazarpriser, hvor man kan spare helt op til 90% på alle sine mærkevare indkøb til foråret. 200 stande med Danmarks bedste butikker, designere, internetshops, fødevareproducenter m.m. står klar til at forkæle kunderne med designertøj, sko, smykker, tasker, boligdesign, børnetøj, legetøj, fødevarer, skønhedsprodukter, krukker, blomster, sportstøj, dyner, briller, møbler, børnetøj m.m.

Skrabelodder

Som ekstra forkælelse, får alle kunder et skrabelod ved indgangen. På disse lodder kan man vinde for 100.000 kroner præmier fra udstillerne og ShoppingBAZAR. Parfumer, gavekort, chokolade, shampoo, brugskunst, tøj, delikatesser, shoppingcards til messen og meget mere.

– Det bliver den vildeste gaveregn til vores kunder, lover Dorthe Johannsen.

– Udstillerne og jeg glæder os til at byde alle hjertelig velkommen til denne ultimative shoppingweekend med powershopping, forkælelse, prøvebehandlinger, smagsoplevelser, velgørenhed m.m., slutter Dorthe Johannsen.

ShoppingBAZAR i Messe C Fredericia foregår den 9. og 10. maj kl. 11-17.

Se mere på http://www.shoppingbazar.dk

(Foto: PR )