Den nye lovgivning betyder, at man skal fremvise en negativ coronatest for at komme til frisør og lignende, og det kommer også til at gælde, når udendørsservering åbner igen, men der er et sikkerhedsproblem med coronapasset, der gør, at man kan forfalske det.

sundhed.dk kan man ændre både svaret og datoen på sit testsvar, og dermed bruge en gammel test så man slipper for at tage en ny. 

– Det er pærenemt. Det kræver ikke noget geni, for at kunne gøre det. Hvis man ser proceduren i praksis bare en gang, så kan man gentage den selv igen og igen, siger Peter Kruse, der er IT-sikkerhedsekspert hos CSIS, til dr.dk.

– Det er stort set umuligt for en lærer eller en frisør at kontrollere, om et testresultat er legitimt eller ej, når resultaterne bliver udstedet, som de gør, siger fortsætter Peter Kruse.

Direktør på sundhed.dk, Morten Elbæk Petersen, fortæller følgende:

– Der vil jo være tale om dokumentfalsk, som er strafbart. Og generelt har coronapandemien vist, at danskerne følger reglerne og ikke misbruger den tillid, vi som borgere har til hinanden. Derfor er vores forventning også, at borgerne vil bruge vores løsning ansvarligt. Det er i øvrigt også erfaringen indtil nu.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer