Mandag morgen klokken 06.29 skete der et frontalt sammenstød på Kraftværksvej mellem to bilister. En 35-årig mand kom kørende i sydligretning på Kraftværksvej med 80 km/t, da han af ukendte årsager trak over i modsatte kørebane og rammer frontalt ind i en anden bil, der blev ført af en 21-årig mand.

– Den 35-årige mand blev taget med til afgivelse af en blodprøve, for at se, om han var påvirket af spiritus eller euforiserende stoffer. Den ene af bilisterne blev behandlet på skadestuen, men er sluppet uden alvorlige skader fra ulykken, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Begge bilister bor på Fyn.