TreFor måtte lørdag formiddag tilkaldes til Norgesgade i Fredericia, da en 19-årig fredericiansk mand havde ramt en lygtepæl i sin bil. Det skete klokken 10.51.

– Der skete ingen personskade ved uheldet. Men bilen måtte transporteres væk. Årsagen til, at den 19-årige mistede herredømmet over sin bil, vides ikke, oplyser vagtchef Lars Grønlund hos Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.