En 33-årig mandlig bilist ramte søndag eftermiddag ind i en bus, da han kørte i den forkerte retning på Herningmotorvejen ved afkørsel 22 tæt på Harlev.

Både den 33-årige og to passagerer i bussen blev kørt til behandling på skadestuen. Den 33-årige pådrog sig nogle alvorlige skader, men er umiddelbart ikke i kritisk tilstand, mens de to passagerer fra bussen umiddelbart kom lettere til skade.

Uheldet skete omkring kl. 13.48 kort efter, at den 33-årige var kørt på motorvejen i vestgående retning i det østgående spor.

En patrulje fra Sydøstjyllands Politi opdagede umiddelbart efter uheldet de forulykkede biler, da den var ude at lede efter den 33-årige, som havde været involveret i en anden episode i Sydøstjylland.

Både ambulance og politi var kort efter på stedet, og motorvejen blev afspærret, mens der blev ryddet op og foretaget tekniske undersøgelser.

Skal foretaget juridisk vurdering

Østjyllands Politi er fortsat i gang med at klarlægge omstændighederne ved uheldet. Der skal nu foretaget en juridisk vurdering af, hvad den 33-årige skal sigtes for, og om der er grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

På nuværende tidspunkt ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse nærmere detaljer om episoden.

Skriv en kommentar