Politiet blev i nat klokken 03.25 tilkaldt til Munkegade i Kolding, da der var melding om optræk til uro på åben gade. Da politiet kom frem til stedet, blev en 19-årig mand fra Esbjerg anholdt, da han står og råber og skriger. Det kostede ham en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

– Men den 19-årige mand spyttede også den ene politibetjent i ansigtet. Så han er også blevet sigtet for vold mod polititjenestemand, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.