På lørdag sker der noget nyt! Midt i juletræsalget lørdag kommer der to store læssevogne og læsser 200 juletræer af ved FDFs juletræssalg. Det er helt nyfældede juletræer – og folk kan bare møde op foran Cykel Service, hvor FDFerne er klar til at sælge juletræerne. Juletræerne har fået de 3 gange frost, mens de sad på stammen – og dermed kommer de ikke til at tabe nålene!

FDFerne har også godt nyt til de folk, der har brug for juletræer til kip – og de er netop fået. Ikke færre end 50 store træer på 3 meter har de anskaffet, så nu kan folk bare komme an – de store træer har man. Det er en erfarig fra sidste år, at mange folk, der har brug for store juletræer kom til kort i Fredericia. Derfor har man anskaffet de mange træer – nu mangler bare kunderne!

”Nogle steder har handlende fået en idé. Folk, der går rundt mellem juletræer undenfor butikken viser aktivitet – og det er positivt”, fortæller Per Fauerskov. ”Men det er en alt for dyr aktivtet at stille op med juletræssalg – man risikerer at have store tab på salget, og ofte er det ikke ret mange træer man kan tilbyde. Det problem har FDF nu klaret for forretningen. De tilbyder at levere endda meget små mænger – og det er med tilbagelevering. Det betyder at man kan sælge juletræer mens FDF klarer alt det praktiske”.

”Det er meget vigtigt for FDF at kunne levere et førsteklasse træ. Et juletræ er ikke bare et juletræ – folk vælger at bruge op til en halv time i juletræssalget. Og det må de gerne,” siger Per Fauerskov,

Det er lederne, forældrene og de største børn, der er i gang som juletræssælgere. De får absolut ingenting for at sælge – hele overskuddet går til FDF Fredericia Søndermarken, der er en kreds med mange aktiviteter. Over 150 medlemmer har kredsen, så der er brug for en god saltvandsindsprøjtning – og den giver juletræssalget. Pengene, som kommer ind, går 100% til kredsens børnearbejde.

(Arkivfoto)