Stig Pedersen har i mange år været synonymet med FC Fredericia. I 25 år har han været ansat i klubben, og siden han startede, er der sket en del. Det gamle stadion på Baldersvej er blevet skiftet ud med tidsvarende faciliteter på Monjasa Park.

– Det er sådan noget der gør, at der sker noget nyt og det derfor ikke bare er normale 25 år. Der er sket meget i den tid, og det afspejler sig nok også meget godt i, at Morten Rahbek, Niels Kruse og Hans Henrik Davidsen har været med hele vejen i bestyrelsen, mens jeg har været her. Det er en stabil skare, der har siddet, siger Stig Pedersen.

Igennem tiden har der været nævneværdige resultater. Fra 00’erne er der blandt kampen mod Vejle den 22. maj 2003, hvor der var fredericiansk folkefest på det gamle stadion, da FC Fredericia vandt 6-1 over lokalrivalerne. Det er et af mange højdepunkter, som Stig Pedersen husker tilbage på.

– Det største sportslige højdepunkt er pokalsemifinalen, som var uhørt at nå frem til som 1. divisionshold, men i 2010, da vi var tæt på at rykke op var også stort, men det gør ondt at snakke om, fordi det glippede, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia har sendt en del spillere afsted mod større klubmæssige adresser, og der er flere af dem, som Stig Pedersen særligt fremhæver.

Det første større salg var Mikkel Lindorff, da vi solgte ham fra 2. division til Silkeborg. Superligaen. Det er ikke det største beløb vi har fået for en spiller, men vi fik en del for ham. Et par år efter salget hentede vi ham tilbage til klubben transferfrit, husker Stig Pedersen og kommer ind på nyere handler:

Mens vi har spillet på Monjasa Park har der været spillere som Pierre Kanstrup, Anders K. Jacobsen, angriberen Thomas Mikkelsen, der er det største salg i klubbens historie, og også målmanden Thomas Mikkelsen, siger Stig Pedersen og fortsætter:

– Det er godt nok ikke salg, men det var stort for os, da vi havde Raphael Onyedika og Elias Olafsson i sidste sæson. Fra dag et i den her sæson har ”Rafa” været fast mand for FC Midtjylland, og han sikrede dem adgang til Europa League med det afgørende mål, og senest har Elias fået debut for FC Midtjylland i Superligaen, udtaler Stig Pedersen.

Skriv en kommentar