I weekenden afholdt Det Konservative Folkeparti deres årlige landsråd i København. Det skete under stor mediebevågenhed og interesse, fordi Søren Pape skulle kåres som ny formand, og de lokale konservative delegerede fra Fredericia Vælgerforening var selvfølgelig med til arrangementet.

”Vi deltager altid i landsrådet med en delegation, men i år har vi kunnet spore en særlig interesse. Det hænger naturligvis sammen med, at partiet skulle vælge ny formand – men jeg synes også, at der generelt er en stigende interesse for at være konservativ i øjeblikket,” siger formanden for Fredericia Vælgerforening , Søren Rix.

Meget populært landsråd

Interessen var ekstraordinært stor i år. Hele 1.200 konservative deltog i landsrådet, og det er faktisk omkring 50 procent mere end normalt. Landsrådet var også populært for de unge fra Konservativ Ungdom. De var over dobbelt så mange med, som de plejer at være.

De konservative fra Fredericia tager både gejst og vilje med hjem fra landsrådet:

”Landsrådet var både spændende og lærerigt. Der var gode politiske debatter, og vi fik også drøftet en masse kampagnemæssige ting, som vi helt sikkert kan bruge i den kommende valgkamp. Alt i alt tog vi fra landsrådet med fornyet gejst og vilje og lyst til at arbejde videre for konservative mærkesager,” siger Søren Rix.

(Foto: PR )