Tidligere straffede står oftest bagerst i køen til et job, da en plettet straffeattest ikke er karrierefremmende. Projektet High Five har i flere år samarbejdet med virksomheder om at ansætte unge, som har lavet kriminalitet. Veksø i Taulov er en af de virksomheder, der viser samfundsansvar og går i mod trenden med at holde kriminelle ude af arbejdsmarkedet.

”Jeg glæder mig over, at der er virksomheder som Veksø, der gerne vil løfte et socialt ansvar på trods af en plettet straffeattest. Her kunne den offentlige sektor lære noget af den private. Det er så vigtigt, at man har noget meningsfyldt at rive i, for så giver vi de tidligere dømte noget at miste og det kan være vejen ud af kriminalitet,” siger Karina Lorentzen, SF.

Karina Lorentzen vil bl.a. høre virksomheden forklare, hvorfor de er gået ind i samarbejdet med High Five og møde en konkret ung, som har fået en ny chance.

(Foto: Google Map )