Louis Nielsen i Fredericia bruger black friday til at sætte fokus på øjensundhed. Michael Biegala håber, at en gratis synstest kan få flere til at passe godt på deres syn. Økonomi skal ikke stå i vejen for god øjensundhed, mener chefoptikeren

Økonomi skal ikke spænde ben for at man kan passe godt på synet, mener indehaver og chefoptiker Michael Biegala.

– Vi har gratis synstest, fordi vi ønsker at se så mange i øjnene som muligt. Det kan være svært at få økonomien til at hænge sammen, men synstesten må man ikke droppe af økonomiske årsager, fortæller Michael Biegala.

Butikken i Danmarksgade tilbyder gratis synstest med sundhedstjek til black friday fredag den 25. november.

Indehaver og chefoptiker Michael Biegala fortæller, at det for hende er oplagt at bruge interessen for Black Friday til at sætte fokus på øjensundhed.

– En synstest hver andet år er vigtigt, så man passer godt på synet. Derfor bruger vi black friday til at sætte ekstra fokus på øjensundhed og tilbyder gratis synstest med sundhedstjek, fortæller han.

Den vigtigste sans
Han håber, at den gratis synstest vil få nogle af de borgere, som ellers ikke får undersøgt synet, til at få det gjort:

– Selvom mange godt ved, at det er vigtigt at få undersøgt synet, er det ikke alle, som får det gjort regelmæssigt. Jeg håber, at vores tilbud kan være med til at vende det, siger han.

En ny undersøgelse fra Louis Nielsen, foretaget af Voxmeter, viser, at 66 % af danskerne betragter synssansen som den vigtigste af deres sanser. 40 % af danskerne har dog sidst fået foretaget en synstest for tre år siden eller mere, hvilket er sjældnere end Louis Nielsen anbefaler.

– Vi anbefaler en synstest hvert andet år, fordi vi ved, at synet udvikler sig igennem hele livet. Samtidig ved vi, at en øjensygdom som grøn stær kommer snigende og kan gøre varig skade på synet, før man selv opdager den. Men i en synstest kan vi opdage tidlige tegn på grøn stær og sætte ind med behandling i tide, så synet bevares, fortæller Michael Biegala.

Skriv en kommentar