Sydøstjyllands Politi modtog 16.25 en anmeldelse om et skyderi på Højgårdsvej i Taulov. Politiet var på stedet frem til omkring klokken 19:50.

– Jeg kan bekræfte, at vi er til stede derude, men der er ikke sket personskade. Vi har en teori om, at der er tale om et jagtrelateret skyderi. Vi tror ikke, at der er tale om et kriminelt skyderi, omend hændelsen kan føre til sigtelse, siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Søren Liisberg, der ikke vil sige mere på nuværende tidspunkt.

Der er ro og fred i Taulov lige nu, imens politiet efterforsker skyderiet. Foto: AVISEN

Vidner beretter til AVISEN, at politiet blandt andet går fra dør til dør for at afhøre naboer og mulige vidner. Vores reporter på stedet fortæller, at han ser skudhuller i bygningen.

Man kan se der er skudt fra en sti bag huset. Foto: AVISEN

Skriv en kommentar