Fra 1. marts 2021 får Hyllehøjskolen ny skoleleder, Det er en leder, som medarbejdere, elever og forældre i forvejen kender godt. Det bliver viceskoleleder Tanja Kristensen, der skifter stol og bliver Hyllehøjskolens nye skoleleder.

Tanja har været viceskoleleder på Hyllehøjskolen siden 2018. Før hun kom til Middelfart Kommune, var hun koordinator og lærer på Sanderumskolen i Odense gennem ti år.Vi valgte Tanja, fordi hun er en rigtig dygtig leder, og har været en del af ledelsesteamet på Hyllehøjskolen i de seneste to år. Vi glæder os meget med det fortsatte samarbejde med Tanja, siger Skole- og Dagtilbudschef, Grete Berggren.

– Først og fremmest er jeg meget stolt og ydmyg over for den opgave, der venter mig. Hyllehøjskolen er mangfoldighedens skole, som hver dag inspirerer og motiverer børn og voksne. Jeg glæder mig utrolig meget til at fortsætte det berigende samarbejde, jeg har med alle i og omkring skolen. Vi er de sidste år kommet utrolig langt i vores udviklingsprocesser, og flere spændende ting venter forude med bl.a. opførelsen af den nye daginstitution Ny Hyllehøj”, siger Tanja Kristensen.

Tanja Kristensen er ikke i tvivl om, hvad den første tid som skoleleder på Hyllehøjskolen skal gå med. Hun vil sikre, at alle eleverne kommer godt tilbage til skolen igen i gode og trygge rammer. Sg så vil hun, i samarbejde med resten af skolen, arbejde hen imod, at Hyllehøjskolen bliver Middelfart Kommunes første rettighedsskole.

– Vi arbejder altid med fokus på det enkelte barns trivsel. Det er vigtigt, at hver og én af vores elever trives, selv om de kommer i skole med forskellige udgangspunkter. Personalet gør hver dag en fantastisk indsats for at danne børnene og de unge. Den store indsats sætter vi spot på ved at blive rettighedsskole, fortæller Tanja Kristensen.

Tanja Kristensen kommer fra Odense, hvor hun bor med sin mand Kasper og deres to børn på 6 og 8 år.

0 0 stem
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer