En 24-årig mand fra Middelfart blev tirsdag aften stoppet i sin bil af færdselspolitiet på Snoghøj Landevej i Fredericia. Det viser sig, at den unge mand er påvirket af narko.

– Færdselspolitiet havde også fat i en bilist i Sjællandsgade, som er en ung mand på 18 år fra Fredericia. Han havde også narko i blodet. Begge mænd er nu blevet sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand oplyser Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

(Foto: politi.dk)