Med ny teknologi er det muligt at undersøge proteiner, der er tusind gange mindre end bredden af et menneskehår. Nu kan forskning med den teknologi måske føre til ny behandling af nogle de farligste former for kræft.

Hvert år diagnosticeres knap 4.000 danskere med lungekræft, og sygdommen er årsag til lige så mange dødsfald. Det gør lungekræft til den kræftform, som slår flest danskere ihjel.

Nu kan forskning fra Københavns Universitet imidlertid vise sig at føre til nye former for behandling af lungekræft og andre dødelige kræftformer.

Resultaterne af vores forskning kan vise nye veje til behandling af kræftformer, som ellers er dødelige.

– Professor Guillermo Montoya

– Vi har ny viden, som kan være med til at ødelægge det proteinkompleks bestående af de tre proteiner RAF-1, HSP90 og CDC37, der får kræftceller til at dele og sprede sig, siger professor Guillermo Montoya fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet.

RAF-1 har brug for de to andre proteiner, HSP90 og CDC37, for at få sygdommen til at sprede sig, og nu har forskerne fundet ud af, at de ved at afbryde det samarbejde kan forhindre ukontrolleret celledeling.

– Resultaterne af vores forskning kan vise nye veje til behandling af kræftformer, som ellers er dødelige. Vi oplever allerede nu interesse for vores arbejde, netop fordi det potentielt set kan føre til nye behandlingsformer, siger Guillermo Montoya.

Akilleshælen
Tidligere forskning i mus anført af den spanske biokemiker Mariano Barbacid fra det spanske center for kræftforskning (CNIO) har vist, at man ved at forhindre de tre proteiner i at samarbejde kan stoppe ukontrolleret celledeling.

– Projektet her er et samarbejde med Barbacidgruppen, hvor vi har leveret ny molekylær viden om proteinkomplekset. Derudover har vi identificeret en mulig akilleshæl i forbindelsen, idet modifikationer på netop det her område kan påvirke samarbejdet mellem de tre proteiner, siger Guillermo Montoya og tilføjer:

– Vores forskning viser, at det rent faktisk er muligt at forhindre de tre proteiner i at arbejde sammen.

Guillermo Montoya og hans kollegaer har undersøgt proteinkomplekset ved hjælp af kryoelektronmikroskopi (kryo-EM) – en teknologi, som gør det muligt at studere biomolekyler på atomniveau ved hjælp af elektronstråler.

Med kryoelektronmikroskopi kan man undersøge proteiner, der er mere end tusind gange mindre end bredden af et menneskehår – delvist ved hjælp af nyligt udviklede elektrondetektorer.

– Vores forskning havde ikke været mulig uden de nyeste fremskridt inden for kryo-EM, som gør os i stand til at visualisere proteinkomplekser i høj resolution, forklarer Guillermo Montoya.

Et væld af information
Guillermo Montoya understreger, at selvom resultaterne af museforsøgene er lovende, skal man huske på, at der er stor forskel på mus og mennesker.

– Der er altså lang vej endnu, før vi kan sige, om den viden, vi har frembragt her, kan omsættes til realiserbar, effektiv behandling af kræftpatienter. Men hvis metoden viser sig at virke lige så godt på mennesker som på mus, vil det være et stort skridt fremad, idet stabilisering af RAF-1 spiller en væsentlig rolle i udvikling af kræft, siger han.

Guillermo Montoya understreger ligeledes, at det nye studie bidrager med basal viden om samarbejdet mellem de tre proteiner.

– Det allervigtigste er, at vi nu har indgående viden om det her proteinkompleks. Det giver os et væld af information, som andre forskere såvel som medicinalvirksomheder kan arbejde videre med.

Skriv en kommentar