TREFOR har lige offentliggjort, at de nu indgår i et samarbejde med TDC. Det ser ud til, at bestyrelsen og direktionen for én gangs skyld har lyttet til de kritiske repræsentantskabsmedlemmer.

Jeg må her komme med en indrømmelse, jeg tilhøre gruppen af kritiske forbrugere i repræsentantskabet. Jeg var én af dem, der var kritisk da TREFOR kastede sig ud i bredbåndseventyret for forbrugernes penge.
Et eventyr da TREFOR ville brug mange af de 1,6 milliarder kroner, som kom ind fra salget ELSAM aktier.

Det store bredbåndseventyr. Det eventyr har jeg altid været imod.
Derfor må jeg nu denne gang rose TREFOR. Rose fordi TREFOR nu har indgået et samarbejde med TDC på bredbåndsområdet.
Det ser ud til, at efter mange år har bestyrelsen i TREFOR indset, at kampen om kunderne ikke kan vindes og at opgaven ikke alene kan løses af TREFOR selv.
Eventyret må nu slutte, det handler jo om forbrugerens penge. Forbrugernes penge er ikke risikovillig kapital for eventyrlystne.
De af os, der i repræsentantskabet, der har været kritiske hele vejen i bredbåndseventyret kan jo lidt ”frækt” sige, at vores kritik har nyttet.
Nu hvor TREFOR ikke længere selv står med så stor en risiko, er det jo oplagt at TREFOR koncentrere sig om det, de er sat i verden for.
Nemlig, varme, el og vand og dermed sikre, at forbrugerens penge bruges til forsyningssikkerhed.

Ros til selverkendelsen i TREFOR og godt gået af gruppen af kritiske forbrugere.

Dennis Nielsen
Smed og kandidat til TREFORs repræsentantskab
Brovadvej 46
7000 Fredericia