Hvis jeg var politiker, ville jeg arbejde for, at vi politikere, sammen med Kommunes Hovedsamarbejdsudvalg og øverste ledelse udviklede på de lovpligtige trivselsundersøgelser.

Gennem en periode har Trivselsundersøgelserne i Fredericia Kommune været afholdt hvert 3. år, lige som Arbejdsmiljøloven foreskriver.

Med stor respekt for, at Kommunaldirektøren i samarbejde med sine ledere er ansvarlige for ledelsen af kommunens medarbejderstab, kan der i mit verdensbillede godt arbejdes med, at der politisk sættes et stærkt fingeraftryk på den trivsel, der politisk ønskes for hele medarbejderstaben.

Trivsel er mange ting og som eksempel kan nævnes: et godt fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, uddannelse og efter- videreuddannelse, de arbejdsopgaver man løser, har man for få, nok eller for mange arbejdsopgaver, at de arbejdsredskaber man har til rådighed, virker og understøtter opgaveløsningen og mulighed for faglig sparring. Listen her er ikke fyldestgørende, der er rigtig mange ting, som er en del af det, der gør, at den enkelte trives.

For mig bør Trivselsundersøgelsen derfor behandles med stor interesse fra politisk hold. Det er jo altid dejligt at konstaterer, at der er en generel god trivsel og at medarbejderne støtter op om undersøgelserne og gennem en par undersøgelser, har ligget i top for deltagerantal.

Hvis jeg var politiker, ville jeg gå et spadestik dybere og få indblik i nogle af de udfordringer, som medarbejderne også fortæller om i sådan en undersøgelse. Ikke for at sagsbehandle, men for at have den brede viden om det, der ligger medarbejderne og lederne på sinde, og indtænke det i mulige kommende tiltag og budgetter.

Helle Andersen
Nørrebrogade 101
Socialdemokrat

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer