Fredericia Bibliotek har sjovt nok en stilleafdeling, når man lige kommer inde ad døren. Mange småsnakker, når de går ind ad døren, men lige til højre dikteres der ro og fordybelse.

I  hjertet af Prinsessegade ligger Fredericia Bibliotek, vi har skrevet meget om de mange muligheder stedet rummer. En af de muligheder, som vi ikke tidligere har skrevet om er stillezonen til højre for indgangen. 

Aviserne fylder mindre og mindre i bybilledet, på caferene og gaden sidder folk med hovedet i deres smartphones eller tablets og får nyhederne sekund for sekund. Fredericia AVISEN er selv et af de medier, der læses på den digitale motorvej, for mange læsere vil gerne have nyhederne, mens de sker eller når de lige er sket. Mens flere skrevne medier ligger som fisk oppe af vandet og spræller, så er de spræl levnede her på biblioteket.

avis
Digitale nyheder på smartphone. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jeg har tidligere som morgenritual en overgang, hvor jeg var arbejdsløs, startet dagen med en kop kaffe og det store udbud af aviser i biblioteks lobby. Her er ro til at sætte sig ned, koble af de sociale medier og læse dagens aviser.  Det er et stykke tid siden jeg har været der for at læse aviser, derfor vil jeg genopdage stedet.

avis
Digitaliseringen har indfundet sig. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Desværre er den lille cafe som var drevet af Proaktiv her ikke længere, men aviserne og de stramme kodeks er her stadig. Der er kommet lidt fornyelse til i form af nye og behagelige møbler og to større fladskærme hænger på væggen. Den ene af de to kører med TV 2 News, uden lyd naturligvis.

Reglerne er simple, og overholdes de ikke kan de udløse et host eller et løftet øjenbryn. Man skal være stille og man tager en avis af gangen. Nogle gange sker det at nogen kommer talende ind af svingdøren, det kan give lidt afbrydelse fra avislæserne, der kigger op og tænker deres. Det er et fantastisk sted.

Udvalget er enormt og for at nævne nogle af de daglige aviser kan nævnes: Sermitsiaq, Flensborg Avis, The Daily Telegraph, Arbjederen, Århus Stiftstidende, Weekendavisen, Bornholms Tidende og flere nationale/regionale/lokale medier.

avis
Århus Stiftstidende. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Min avis i dag bliver Århus Stiftstidende, jeg skal se, hvordan det går med byens hold AGF. Jeg har både en App og er medlem af tre grupper på Facebook både tilhørende AGF og uafhængige sider.

avis
Køb og salg i avisen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Jeg læser ikke noget, jeg ikke har læst i forvejen, men det er hyggeligt. Der kommer også et flashback til noget, der nok også stadig er for hyggens skyld, det er salgssiderne, der for længe siden er erstattet af apps og slagssider på Facebook.

Selvom den skrivende presse har det svært i den digitale nyhedsstrøm, håber jeg at denne del af biblioteket aldrig forsvinder.http://perhaps.dk/