Fredag klokken 17.21 blev der anmeldt tyveri af en barnevogn, der stod i en opgang i Enggade i Vejle. Barnevognen er blevet stjålet i tidsrummet mellem onsdag klokken 17.15 og torsdag klokken 12.00.

– Det drejer sig om sort barnevogn af mærket Trio, der har en værdi af 2500 kroner, oplyser vagtchef Bent Hedeager Nielsen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.