Torsdag har der været tyveri fra to varebiler i Fredericia-området. 

Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard oplyser, at der fra en Renault varebil, der holdt parkert ved Kogens Port, har været tyveri af en del værktøj af mærket Makita. Der er tale om fire skruetrækkere, to rundesave og en fugepistol.

Tyveriet er sket mellem torsdag klokken 12:00 og frem til klokken 17:00. Man er kommet ind i varebilen ved at åbne den normalt, da den var ulåst.

Også i Skærbæk har der været tyveri fra en varebil. Det er sket på Loddet mellem onsdag klokken 23:00 og frem til torsdag klokken 12:00. Det er uvist, hvordan man er kommet ind i varebilen, hvorfra der er stjålet elværktøj af mærket Hilti.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.