Region Syddanmark og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) indgik i 2007 en aftale om dækningen af lægevagten i regionen. Denne aftale kan PLO ikke længere leve op til, hvorfor de har lukket 10 ud af 22 konsultationssteder. Dette skyldes ifølge PLO, at lægerne har mere travlt end nogensinde før.
Der er for få læger til for mange opgaver, lyder det fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). De har i flere år ønsket at genforhandle den næsten 15 år gamle aftale med Region Syddanmark, fordi den, ifølge Formand for Vagtudvalget i PLO-Syddanmark, Morten Svenning Nielsen, er utidssvarende. Lægerne er for pressede, derfor melder flere fra til vagter i lægevagten. Der er behov for en ny aftale, lyder det fra PLO, der føler at Region Syddanmark blankt har afvist enhver form for dialog frem til nu.
Det øgede pres på lægerne kan imidlertid dog ikke aflæses af de tal, som PLO selv opgør. Her ses der generelt færre læger og flere patienter på landsplan, men i Region Syddanmark er man meget stabile i antallet af læger og patienter. Dog kan der her ligge flere ting bag, eksempelvis viser tallene ikke noget om hvorvidt patienterne er mere eller mindre behandlingskrævende end tidligere.
– Det er rigtigt at PLO i årevis har villet lukke de mindre konsultationer. Det er ikke en hemmelighed. Sådan er det, at det er deres synspunkt. Vi har ikke afvist at tage en genforhandling af aftalen, det vi har afvist er at lukke småkonsultationerne, lyder det fra Bo Libergren. Her henholder Libergren sig til, at der, ifølge ham, har været et rimelig konsistent antal læger i Region Syddanmark over tid, hvorfor han ikke helt anerkender præmissen om at der er lægemangel.
Region Syddanmark: På borgernes vegne vil vi have et højt serviceniveau
Som formand for Udvalget for den nære sundhed i Region Syddanmark står Bo Libergren (V) fast på, at det er vigtigt at der skal være mange konsulationssteder.
– Vi har ikke vedtaget andet end, at der skal være mange konsultationssteder, så det er fortsat vores synspunkt. Desuden forhandler vi ikke i medierne. Jeg kender udmærket PLO’s oplæg, der kom da regionerne blev dannet. Jeg anerkender fuldt og helt, at PLO vil det. Jeg har et andet synspunkt og har haft det i mere end 15 år, siger Bo Libergren og fortsætter:
– Jeg skal ikke indgå i en forhandling gennem medierne. Der er ingen tvivl om, at sundhedsvæsnet er presset i øjeblikket. Det er også derfor vi har konstateret de her beslutninger som PLO har truffet. Men vi har det synspunkt, at vi ønsker en lægevagt med fornuftige servicemål, det er vores udgangspunkt.
Til kritikken fra PLO om, at Region Syddanmark ikke har villet genforhandle er Bo Libergren klar i mæglet.
– Vi har ikke afvist at forhandle. Man skal huske, hvem vi repræsenterer. Vi handler på vegne af borgerne. Og på de vegne ønsker vi at have et godt serviceniveau. Her er PLO en interesseorganisation, der vil noget andet, siger Bo Libergren og fortsætter:
– Det er rigtigt, at grundkernen er den samme som i 2007. Og når den blev sådan, så er det blandt andet, fordi jeg også dengang insisterede på, at vi skulle have de her mange konsultationer. Jeg må anerkende, at de er konsistente i deres synspunkt. Selvom man har ret til en forhandling, så har man ikke ret til at få det som man vil have det. Dermed ikke sagt, at jeg ikke lytter. For man skal være døv og blind for ikke at se de udfordringer, der er i sundhedsvæsnet i øjeblikket. Man kan ikke piske en død hest, så selvom der er en aftale, er der også vilkår i øjeblikket der gør, at jeg forstår der er en udfordring.
Men kan PLO så ikke trække stikket helt, hvis de føler sig overbebyrdet?
– Nu er det sådan, at PLO har en forpligtelse. Men vi tager selvfølgelig en drøftelse. Et eller andet sted er der på vores side en forståelse for, at der midlertidigt kan være en situation hvor man ikke fuldt og helt kan leve op til alle dele af aftalen. Det er ikke sådan, at vi er helt urimelige, hvis der er noget der bunder i specielle omstændigheder, svarer Bo Libergren og fortsætter:
– Men jeg har det ønske på borgernes vegne, at vi har en lægevagt med et fornuftigt serviceniveau. Det sagt, så lytter vi selvfølgelig til, hvad det er PLO kommer med. Vi må finde en løsning. Hvad er det lægerne har af udfordring og hvordan kan vi komme det rimeligt i møde med vilkår, der er rimelige overfor borgerne? Det er så det vi skal forhandle om. Derfor skal jeg ikke gå længere ind i den forhandling nu. Ja, der er udfordringer. Det anerkender jeg. Men de løsninger skal der findes respekt i for begge parter.
– Den med, at der er færre læger passer på landsplan. Der er regioner hvor lægedækningen er væsentlig mere presset end i Region Syddanmark. Men i vores region er antallet af læger rimelig konstant over de seneste år. Så kan man diskutere om opgaverne er flere, eller om det er fordi lægerne vil arbejde mindre. Vi kan ikke være uenige om de hårde fakta, men hvordan vi tolker dem kan vi ikke være uenige, lyder det fra Bo Libergren.
PLO: Lægerne er udbrændte
Hos Praktiserende Lægers Organisation ser man kritisk på situationen, for ifølge formand for Vagtudvalget i PLO-Syddanmark, Morten Svenning Nielsen er lægerne udbrændte, de kan simpelthen ikke mere, fortæller han.
– Det vi gør på lægevagten, er der vi mærker konsekvenserne. Vi har en faldende tilslutning på lægevagten. Vi har et relativt stabilt antal læger i regionen, modsat mange andre steder, hvor det kuldsejler. Vi har den unikke situation hvor vi rent faktisk giver lægerne muligheden for at træde ud af lægevagten, hvis ikke de kan overskue den ekstra arbejdsbyrde, forklarer Morten Svenning Nielsen.
Når det er muligt, at nogle læger kan sige fra ved lægevagten skyldes, ifølge Morten Svenning Nielsen, at der er en velvilje fra nogle læger for at arbejde mere.
– Det kan kun lade sig gøre, fordi andre gerne vil arbejde lidt mere på lægevagten, så nogen kan undgå vagtbyrden. Det kan være svært at finde ud af, hvorfor der er færre der vil være med på vagten. Der har generelt været et større pres på dagtiden, og det giver en mere presset hverdag, siger Morten Svenning Nielsen og fortsætter:
– Der har været en presset mediesag omkring honorering – og nogle har i lyset det valgt at sige fra. Det der kørte med den sag var, at hvis man kan se der er 100 i kø, så har man en tendens på at arbejde lidt hurtigere for at patienterne kan vente kortere. Der er nogen der har givet den en skalle – og bagefter blevet sat på forsiden af Ekstra Bladet for høj indtjening. Det er lidt problematisk uanset, virker det til.
Bør man kunne melde fra, når I ikke kan overholde aftalen med regionen?
– Jeg synes ikke vi bør lave om på muligheden for at melde fra. Vi ved at halvdelen af lægerne angiver sig udbrændte eller tæt på – og i vores region kan halvdelen ikke klare lægevagten. Det er paradoksalt, at i en tid hvor vi taler arbejdsforhold, der må lægerne gerne blive presset, svarer Morten Svenning Nielsen og fortsætter:
– Jeg ved godt, at regionen ikke er vores arbejdsgiver i den forstand, at vi ikke er ansat, men de er vores nærmeste samarbejdspartner. Men hvis vi som leverandør kommer og siger, at vi er pressede, så virker det underligt, at man slet ikke ønsker en dialog om det nødråb der er fra lægerne. De mener bare vi skal arbejde mere. Det ville man aldrig sige til en ansat.
Når det kommer til konsekvenserne af de manglende ressourcer og overskud blandt lægerne, så håber Morten Svenning Nielsen på, at PLO og Region Syddanmark kan mødes i en fælles aftale.
– Konsekvensen kan være, at vi ikke kan mødes i en ny aftale – og det vil være træls. Forpligtelsen til at løse lægevagten, den har vi. Men vi vil helst kunne løse den under forhold vi aftaler os ud af. Kan vi ikke aftale os ud af den, så må det gøres på en anden måde. Så i den forstand har vi en overenskomstmæssig forpligtelse til at løse opgaven, men vi har en aftale om hvordan vi gør det. Vi har ikke en interesse i ikke at gøre det i samarbejde med regionen, siger Morten Svenning Nielsen.
– Det vi skal er at hjælpe flest mulige uden at presse lægerne yderligere. Der er flere steder man kan skrue på. Man er nødt til overordnet at sige, at der er et vist antal hænder til at løse det – og er man hård i sin retorik, så kan man godt være ligeglad med at halvdelen er ved at blive syge af stress. En anden mulighed er det vi gør nu. Når vi har kollegaer der er så presset i dagtiden, så synes jeg det er rimeligt nok ikke at blive presset yderligere, fortsætter han.
– Vi ønsker at indgå en ny aftale. Det er trist, hvis vores samarbejdspartner møder ind til forhandling og ikke vil flytte sig. Så har man låst sig selv meget fast i, hvad man vil, lyder det fra Morten Svenning Nielsen.
– Jeg synes det er ærgerligt, at når man har en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om organisationerne omkring det præhospitale beredskab, der viser, at konsultationsstederne bør ligge i forbindelse med akutsygehusene, at man så ønsker så mange undtagelser. Vi skal sørge for, at vores patienter har de bedste faglige forhold. Og det siger Sundhedsstyrelsen er i nærheden af akutsygehusene, og vi har jo en tradition for at lytte til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, forklarer Morten Svenning Nielsen.
Hvor er det I ser der er behov for konsultationssteder?
– Vi har teknisk set kun fire akutsygehuse, det er Odense, Kolding, Esbjerg og Aabenraa. Vores udgangspunkt er i princippet de fire sygehuse. Men vi er helt men på, at man i en forhandling skal kunne rykke sig. De syv sygehuse virker for os at se rimeligt. Men for os er det ikke antallet, der er det væsentlige, siger Morten Svenning Nielsen.
– Det er det lægefaglige fundament, der kommer til at være de steder. Her skal man huske på, at man taler både om patientsikkerhed og lægesikkerhed. Kommer man til et nedlagt plejecenter i en lille by uden personale, så er det ikke sikkert for lægen, hvis der kommer en voldelig patient i konsultationen, så er man alene. Kommer der en med livstruende sygdom, så er patientsikkerheden ikke i top, når man står alene uden mulighed for hurtig indlæggelse, lyder det afslutningsvist fra Morten Svenning Nielsen.