En tjekkisk statsborger har været forsvundet fra hans venner, da han var ude på en luftmadras ved Tirsbæk Strand.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16:28, hvor anmeldelsen til at starte med gik på, at en person var forsvundet fra et padleboard, men det viste sig at være en luftmadras. En større redningsaktion blev sat i værk med Forsvaret, politiet, ambulance og brandvæsnet.

-Han var sammen med nogle landsmænd, og de kunne ikke se deres kammerat længere og blev bekymret. Det viste sig, at han var blevet samlet op af en lystsejler, siger Torben Møller.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.