I forbindelse med Flagdagen den 5. september benyttede Fredericia Kommune lejligheden til at sende en hilsen til de udsendte. Det er noget de påskønner, fortæller Oberst Henrik Graven Nielsen. Se her et indslag og galleri fra Flagdagen i Fredericia.

Fredericia Byråd fortsatte traditionen med at sige tak til Fredericias veteraner, der har været udsendt for Danmark af forsvaret, politiet, beredskabet og sundhedssektoren. Det skete til et uformelt arrangement, der startede med en velkomst på Rådhuspladsen, hvor viceborgmester Søren Larsen holdt en tale på vegne af borgmester Steen Wrist, der ikke kunne være til stede pga. sygdom. Tidligere har borgmesteren dog udtalt følgende om Flagdag:

– De begivenheder, der har udfoldet sig her i verden i 2022, gør det jo klart for enhver, hvor vigtigt et godt forsvar er, og hvor vigtigt det er, at der er dygtige folk, der stiller sig til rådighed for Danmark. Derfor skal de også have et stort tak, og det samme skal deres kære. Det glæder jeg mig til at give dem, og så glæder jeg mig til at tilbringe nogle gode timer sammen med dem.

Se øverst i artiklen Søren Larsens tale og et interview med Oberst Henrik Graven Nielseen.

Fakta om Flagdag:

Den 5. september er den officielle Flagdag for Danmarks udsendte. Flagdagen blev højtideligt holdt for første gang i 2009

Skriv en kommentar