Klokken har ringet, pøblen har talt og et nyt hold byrødder er stemt ind her i fæstningsbyen.

Som de fleste nok har bemærket, så har der været kommunalvalg, utallige plakater har været hængt op, der er delt bolsjer, blomster og kaffe ud i et væk, og nu er det hele slut. 

For nogle er det sejrens sødme, for andre smertens bitre nederlag.

Valgkampen her i Fredericia var i sig selv en lidt rodet affære, ingen vidste rigtigt, hvad de skulle sige af nye ting, så de fleste holdt sig efter min mening, til diverse let fordøjelige budskaber uden megen substans. 

Jeg tænker, det skyldes, at det meste af sidste år er gået med at finde hoved og hale i de nu hedengangne sager, der opstod i året op til valget.

Klimaks for valgcirkusset kom så på valgdagen, dagen, hvor alle smider kortene på bordet og siger all in, mens de afventer resultatet af deres indsats for at vinde stemmer. Denne gang gad kun godt 64 procent her i Fredericia at stemme, det synes jeg er lidt trist, men jeg tænker det er folkets straf til politikerne over det forgange års tid.

AVISEN havde til at starte med installeret sig med et tv-studie på Urbania Street Food, her kom de forskellige kandidater forbi og gav nogle interviews, de fleste var nervøse og lidt trætte, men ved godt mod. Vi rykkede midt på aftenen over i Tøjhuset for at dække resten af valgaftenen derfra.

Tøjhuset var på valgaftenen omdannet til en slags hovedkvarter for kandidater, alle partierne og naturligvis pressen. Det var inddelt således, at i rummet hvor scenen er, var der borde, hvor kandidater og andet godtfolk kunne være, i cafeområdet huserede pressen, oppe ovenpå var partierne fordelt i forskellige rum og pressen var forment adgang uden invitation. Der var sørget for en madvogn på gårdspladsen og baren var åben, dog skulle man modsat valget i 2017, selv betale sine drikkevarer. Mit job på aftenen var at rende rundt og indfange forskellige kandidater som så skulle komme hen til kameraet og sige hvad de nu siger, og så gik tiden lidt med det, mens vi alle ventede på, at resultaterne fra valgstederne dukkede op.

Ved valget i 2017 var resultatet allerede klar ved 22-tiden, denne gang trak det ud og som tiden gik blev folk mere og mere rastløse.

Mange af de tilstedeværende frekventerede ofte Avisens politiske redaktør Matthias med spørgsmålet, ”noget nyt”. Matthias blev det store omdrejningspunkt, fordi han løbende lavede nogle smarte udregninger på sin computer, når han altså ikke råbte ad internettet, og computeren fortalte ham så mandatfordelingen. Jeg spurgte Matthias om hvordan den gjorde det, han talte så i fem minutter uden jeg forstod et ord af hvad han sagde, men det var noget med den donske metode. Jeg vil gerne tilføje, at Matthias er just præcis lige så stor en nørd som resten af nørderne på AVISEN. Jeg har sidenhen googlet det og det hedder så den d’hondtske metode. Hvis det interesserer dig, så er Google din ven, der står side op og side ned om det.

Klokken 23.00 og med kun tre valgsteder der ikke havde meldt ind, sagde Matthias og den d’hondtske metode, at blå blok ville tage en sejr, det resulterede i en elektrisk blå stemning og en rød stemning, der var under nulpunktet. 

En fra blå blok sagde på et tidspunkt, at det så ud til lav valgdeltagelse, hvilket godt kunne være til blå fordel, gud, konge og fædreland, du ved. De mange kandidater travede nærmest hvileløst rundt, mens de spændt ventede på de sidste resultater. Jeg hørte rygter om, at nogle af partierne allerede var begyndt at tale sammen om fremtiden. 

På det her tidspunkt ledte alle efter borgmesteren og formanden for hans parti, uden held. Klokken 23.45 kom de længe ventede aktører, med alvor i blikket og en lidt træt mine, de blev straks omringet af pressen som flokkes om dem med svingede mikrofoner. Det mindede lidt om en børnefødselsdag, hvor den længe ventede underholdning dukkede op.

Postyret over borgmesterens ankomst ebbede efter et par minutter ud, men bedst som en relativ ro indfandt sig i lokalet kom stemmetallene fra gymnasiet ind, de ændrede med et snuptag mandatfordelingen fra 12/9 i blå favør til 11/10 i rød favør, da de sidste to steder kom ind kort efter og det blev bekræftet at rød blok ville vinde, kunne der høres kæmpe jubelbrøl fra rød blok. Så gik det hele fuldstændig bananas og alle lamper og kameraer blev tændt og det væltede rundt med mennesker, der rev og flåede i hinanden for at komme i første række. Jeg overhørte endda en kameramand fra en landsdækkende avis råbe og skrige af en kameramand fra et landsdækkende tv-medie, de var vist uenige om hvem der havde førsteret. 

Det var hektisk og vildt at være vidne til, det mindede om en sportskamp eller måske nærmere en hel turnering, hvor vinderen var fundet efter hård kamp, det var tydeligt, at følelserne fik frit løb på godt og ondt. Nogen fra rød blok gik med armene i vejret, der blev krammet og de var tydeligt lettede. Nogen fra blå blok lignede mest af alt de der børn, der nytårsaften har fyret alle raketterne af lige efter maden, og står med nogle våde heksehyl til midnat.

Efter en lang og benhård valgkamp endte den stille dreng i klassen på den sidste stol da musikken stoppede ved børnefødselsdagen.

Steen Wrist, manden der overtog borgmestertjansen på afbud før valget, fik skabt sit eget navn og trods et markant valgnederlag til socialdemokraterne samt en tilbagegang på fire mandater, fik Steen Wrist dobbelt så mange personlige stemmer som hans nærmeste modstander og flere end de to nærmeste modstandere tilsammen. Det gav ham i sidste ende fire år mere på posten. 

I skrivende stund er det lykkes at få samlet alle partier i en bred aftale. Den nye mandatfordeling, uden et parti med absolut flertal, er nok også meget sundt for alle parter, magtfuldkommenhed er aldrig et godt udgangspunkt.

Jeg byder det nye byråd velkommen, 13 genvalgte og otte nyvalgte har nu chancen for at sætte sit præg på vores by.

Personligt synes jeg, at vi skal give dem arbejdsro og lade tiden vise om de kan levere den lovede vare.

Til alle jer der stillede op, valgte og fravalgte, tusinde tak fordi I gad.

Frank

Skriv en kommentar