God kommunikation er afgørende for sammenhængskraften i et moderne demokratisk samfund, men når valgtrommerne lyder, og valgkampen fløjtes i gang, så får medierne en helt særlig betydning, og de spiller en helt særlig rolle i valgkampens forløb og udfald. Det handler denne uges artikel om.

Tilbage i sommeren 2021 skrev vi flere artikler om og debatterede mediernes fremtidige rolle i det ønskede samfund. Vi pegede dengang på den voldsomme konsolidering på mediemarkedet, den bekymrende halveringen af avislæserne, der er sket de sidste 10 år, de sociale mediers fremmarch og konsekvenserne heraf. Vi drøftede mediestøttens konsekvenser og fremtidens nyhedsformidling, samt muligheden for en ny statslig portal, som alle medier har adgang til, og hvor borgerne og ikke mindst de unge kan søge faktatjekkede nyheder.

Valgkampen er i gang

Debatten om mediernes rolle, magt og indflydelse vil altid afhænge af, hvilken platform og hvilket udgangspunkt de enkelte debattører indtager. Det gælder også denne artikels forfattere. Det gælder også medierne selv, når de omtaler deres egen rolle. Presselogen er et interessant eksempel på netop det.

Betydningen af mediernes rolle, magt og indflydelse omtales ofte negativt, også under demokratiske valg som eksempelvis det kommende folketingsvalg. Vi mener dog, at det er mere interessant og betydningsfuldt, at se på hvilken rolle, magt og indflydelse medierne bør indtage. En rolle der er mere konstruktiv og kommer fra en position og platform, hvorfra de kan påvirke samfundsudviklingen henimod det samfund vi ønsker os og ikke kun fremføre, hvad de ikke vil have.

I udgangspunktet bør medierne derfor begynde med at påtage sig ansvaret for den rolle, magt og indflydelse, som de har, i det samfund de er en del af. Medierne må erkende og synliggøre deres egen subjektivitet og stillingtagen, så vi som borgere ikke bliver ført bag lyset af bevidste, men for os usynlige, vinklinger, som alle har et mere eller mindre politisk motiv. Det gælder også for og måske i særlig grad for spindoktorer og politiske kommentatorer.

Vi har, som borgere i en politisk valgkamp, behov for, at medierne hjælper os til bedre at forstå og gennemskue de forskellige politiske budskaber, som de enkelte politikere og partier kommer med. Så kan vi vælge den politiker eller det politiske parti, som vi grundlæggende ønsker os. Og det må meget gerne ske ad frivillighedens vej.

Men, som vi tidligere har skrevet om, kan det eksempelvis også ske ved, at vi omlægger mediestøtten, så der fremover stilles mere præcise:

  • krav om faktatjek, så mediehistorierne bliver reelt efterprøvede ud fra mere konkrete kriterier.
  • krav om opsøgende kritisk journalistik både i lokalsamfundet og nationalt, som dokumenteres ved opgjorte journalisttimer, eller mere radikalt – gennem mediestøtten til de enkelte medier – allokere et antal journalister, der alene beskæftiger sig med opsøgende journalistik og får arbejdsbetingelser, hvor redaktøren ikke frit kan disponere over deres arbejdstid til andet end opsøgende journalistik.
  • krav om armslængdeprincippet mellem mediernes reelle ytringsfrihed og den politiske kontrol. På den ene side ligger der en politisering ved, at medierne får statsstøtten, og på den anden side rejser der sig nogle politiske opmærksomheder, som peger mod ”nu skal vi have noget for vores penge, og hvis vi ikke får det, vi gerne ved have, så knægter vi jeres her uafhængighed og ytringsfrihed ved at skære i mediestøtten”.

Mediernes valgopgave

Medierne bør være borgernes garanter for, at vi reelt får mulighed for at vælge de politikere og de partier, som vi hver især føler os politisk knyttede til, og at det er den ægte vare, som politikerne leverer til os. Derfor bliver mediernes ærlighedstjek og troværdighedstjek af den enkelte politiker afgørende for vores valg. Heri ligger mediernes fornemmeste valgopgave.

Vi har tidligere skrevet om indholdet i de politiske debatter. Mange debatter går ofte mere på form og proces end på indholdet af de politiske budskaber. Balancen mellem dem bør være omvendt, hvor indholdet er vigtigere end formen. Her har politikerne naturligvis et medansvar, men i den sammenhæng får mediernes valg af strategi stor betydning for valgets gennemførelse og udfald.

Det vil være både befriende og givende for den demokratiske samfundsudvikling, hvis de opstillede politikere og deres partier får lejlighed til at fremføre sammenhængende budskaber om deres politiske grundholdninger og synspunkter. Det vil også give væsentlig værdi til valgdebatten, hvis medierne aktivt lytter til politikernes budskaber, og at de samtidigt er i stand til at stille kvalificerede opfølgningsspørgsmål, der reelt udfordrer de politiske budskaber. Dybdeborende spørgsmål der finder ind til kernen i de politiske budskaber, konsekvenserne positive som negative, og ikke mindst forskellene mellem de politiske partier og retninger. Derved vil borgerne få et endnu bedre grundlag for deres politiske valg på valgdagen.

Det er der et særligt behov for i forbindelse med det kommende folketingsvalg, fordi den politiske afstand mellem partierne er skrumpet betydeligt ind. Flere partier er kommet til, ligesom de politiske budskaber ofte mangler en tilstrækkelig præcision, der gør det muligt for borgeren at forstå forskellene på de politiske budskaber og at tage et reelt politisk valg. Det krævet et sundt og bæredygtigt demokrati.

Næste debat

Næste debataften foregår på Zoom onsdag den 05. oktober 2022, kl. 19-21, hvor vi fortsætter debatten om Det Ønskede Samfund. Kom og vær med. Tilmeld dig allerede nu til Erik Schwensen (es@es-leadership.dk).

Skriv en kommentar