Veda fås i fem farver og finish, der alle skaber en naturlig og afbalanceret atmosfære. Sammen med Veda lancerer Kvik også fire nye grebsstile og en ny tilbehørskollektion, så du kan få dit helt eget personlige Veda-køkken.

Uanset om du vælger Veda med fronter af ægte træ eller fronter med en glat, mat folieoverflade, er de lavet af genanvendte PET-flasker eller egefiner. Bag de folierede fronter skjuler der sig et produkt, der er helt nyt for branchen: genanvendt MDF. Kvik øger hurtigt andelen af genanvendte materialer i alle sine produkter og har en klar ambition om at drive udviklingen mod større bæredygtighed og øget brug af genanvendte materialer i køkkenbranchen. Fra september 2021 vil Veda bestå af 40% genanvendte materialer, og inden udgangen af 2022 vil andelen af genanvendte materialer være steget til minimum 57%.

– Det har altid været en del af Kviks DNA at søge efter bedre måder at bruge innovation og nysgerrighed på, og det er også sådan, vi gør i vores bæredygtighedsarbejde. Skiftet fra lineært til cirkulært design kan ikke gå hurtigt nok. De produkter, vi sælger, skal være lavet af materialer, som vi også kan bruge i morgen. Affald, der ikke kan genanvendes, er ikke længere en mulighed, siger Lasse Thomsen som er indehaver af Kvik Lillebælt på Vejlevej i Fredericia.

Nyt tilbehørskoncept komplementerer Veda

Sammen med Veda lancerer Kvik et nyt tilbehørskoncept med fire grebsstile. Grebsstilene hedder Modern, Minimalistic, Industrial og Classic.

Ud over grebene lancerer Kvik en kollektion af tilbehør i fire forskellige farver, heriblandt kroge og et matchende armatur. Ved at kombinere de fronter, du selv har valgt, med greb og tilbehør, der bedst repræsenterer din stil, kan du skabe dit eget personlige, bæredygtige køkken. Kollektionerne omfatter tre blyfri messinggreb og en række forskellige cradle-to-cradle-certificerede greb.

Skriv en kommentar